EnergiWatch

Svensk vindudvikler ser stort potentiale i Polen

Eolus har besluttet at etablere virksomhed i Polen og spår om store muligheder i landet.

Foto: PR / Eolus

Den svenske vindparkudvikler Eolus har besluttet at etablere virksomhed i Polen, som selskabet betegner som et af Europas hurtigst voksende markeder for vedvarende energi.

"Det polske marked tilbyder store muligheder for vedvarende elproduktion," skriver Eolus i en meddelelse tirsdag og peger på, at landet er et af Europas mest afhængige af fossile brændstoffer

Kulkraft udgør ifølge selskabet 70 pct. af elektricitetsproduktionen, og landet har planer om at lukke alle kulminer frem mod 2049 for at nå sine forpligtelser i klimapolitikken. I øjeblikket dækker vedvarende energi omkring 18 pct. af elproduktionen i Polen.

"Eolus ser store forretningsmuligheder i denne transition fra primært kul til en elproduktion baseret mere på solenergi såvel som landvindenergi og havvindenergi. Allerede i 2020 var Polen det land i Europa, hvor der blev installeret fjerdemest solenergi, og prognoser viser fortsat vækst," skriver Eolus.

Eolus har flere gange tidligere købt møller hos Vestas, men har også valgt andre leverandører.

Aktien i Eolus Vind ligger tirsdag ved 15.30-tiden 1,2 pct. højere i 199,20 svenske kr. på børsen i Stockholm.

Eolus indgår aftale om elsalg for svensk vindtrio

Vindudvikler scorer millioner på efterårsrengøring 

Mere fra EnergiWatch

Lav amerikansk industriproduktion holder oliepriserne nede

Oliepriserne holder sig tirsdag morgen tæt på niveauet fra mandag eftermiddag med et lille dyk i Brent og en smal stigning i WTI-olien. Priserne holdes tilbage af nye tal, der viser, at den amerikanske industriproduktion faldt i september.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs