Aker Solutions henter ny direktør til grønnere fremtid

Det norske selskab har hentet fhv. statssekretær Marianne Hagen ind i koncernledelsen.
Foto: Fotograf Sturlason/UD/ Aker
Foto: Fotograf Sturlason/UD/ Aker

Aker Solutions skifter ud i ledelsen. Marianne Hagen starter d. 15. marts som direktør for kommunikation og bæredygtighed. Det oplyser Aker Solutions i en meddelelse.

Hun skal tage over for Tove Røskaft, der i stedet skal være stabschef i Aker Offshore Wind. Marianne Hagen har en karriere fra ledende stillinger inden for bl.a. politik og kommunikation.

Tidligere stillinger, hun har haft inkluderer statssekretær i det norske udenrigsministerium, kommunikationschef for kongefamilien og flere bestyrelsesstillinger.

Sidste år etablerede Aker Solutions et forretningsområde dedikeret til energiomdannelse, såsom kulstoffattige løsninger og vedvarende energiprojekter.

Nu vil Aker Solutions vil øge sin investering ved også at reducere de miljømæssige aftryk for virksomheden selv.

Og her får Marianne Hagen en betydelig rolle, da hun skal være en del af koncernledelsen og ansvarlig for den strategiske udvikling af bæredygtighed i Aker Solutions.

"Vi har allerede etableret en stærk rolle på markedet for bæredygtig energiproduktion, såsom offshore vindkraft eller kulstofopsamlingsprojekter. Det vil være lige så vigtigt, at vores egen virksomhed og vores værdikæde med tusinder af leverandører også er bæredygtige," siger Kjetel Digre, administrerende direktør for Aker Solutions.

"Vores mål er at reducere CO2-udledningen fra vores egen virksomhed med 50 procent inden 2030, baseret på vores emissioner fra 2019. Dette er vigtigt ikke kun for Aker Solutions, men også for vores kunder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også