EnergiWatch

Gylleforhandlinger sender landmænd og biogasselskaber på kollisionskurs

Landmænd og store biogasselskaber er dybt uenige om vilkår for fremtidige gylleleverancer. Flere hundrede landmænd truer med ikke at skrive under på vigtige selverklæringer.

Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Gylle er blevet et betændt samtaleemne mellem landmænd og biogasselskaber.

Så meget at forhandlingerne om fremtidige priser og vilkår for gylleleverancer er trukket ud.

Ifølge AgriWatch og EnergiWatchs oplysninger nægter en række landmænd – flere hundrede - at skrive under på såkaldte selverklæringer, som biogasanlæggene skal bruge for at kunne sælge gassen videre som bæredygtighedscertificeret biogas.

Det skyldes blandt andet, at det er faldet landmændene for brystet, det ikke er dem, der får tilskrevet CO2-reduktionerne, som gassen giver, når de leverer råvarerne til den i form af gylle.

"Jeg har set mange biogasanlæg skyde op og har selv været med til at starte biogasanlæg op. Jeg kan se, at både landmænd, biogasanlæg og samfundet får værdi af gyllen, og vi skal finde bedre balance. Det, vi foretager os på bedriften, skal godskrives," siger formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, der senest på årsmødet for landets mælkeproducenter brugte en del af sin tale på at omtale problematikken.

Stridighederne kan i værste fald føre til, at nogle landmænd ender med at trække leverancer til biogasanlæg. Særligt kan manglende aftaler få betydning for kommende anlæg, som selskaber vil bygge i Danmark.

"Vi er afhængige af hinanden – biogasanlæggene får en kanon god råvare til deres anlæg, landmændene får god gødning til markerne, og samfundet får en klimaeffekt," siger Christian Lund, der håber, at selskaber og landmænd kan finde en god balance i kommende aftaler.

Christian Lund. | Foto: PR / L&F
Christian Lund. | Foto: PR / L&F
 

Torsdag havde viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed foretræde for Folketingets energi-, klima-, og forsyningsudvalg, hvor han luftede landmændenes bekymringer på området.

Nogen vinder mere

Med andre ord bør både landbrug og biogasselskaber vinde på den grønne gas. Ifølge en række leverandører til biogasanlæg er der dog nogen, som vinder mere end andre i det samarbejde.

"Der skal være en økonomisk gevinst, når vi afleverer værdistoffer til den produktion af vedvarende energi, der sker," siger Erling Christensen, formand for Sønderjysk Biogas, som bliver drevet af energiselskabet Eon.

Der skal være en økonomisk gevinst, når vi afleverer værdistoffer til den produktion af vedvarende energi, der sker

Erling Christensen, formand Sønderjysk Biogas

De seneste år har branchen været under forandring. Biogas står pludselig centralt i regeringens klimaplaner som en unbrakonøgle, der kan låse op for CO2-neutrale processer i den tunge industri og transformere de danske gasrør fra fossil til grøn infrastruktur.

Erling Christensen, formand for Sønderjysk Biogas.
Erling Christensen, formand for Sønderjysk Biogas.
 

Samtidig har biogasselskaberne haft vokseværk. Fra 2018 til 2019 fordoblede Danmarks største biogasselskab, Nature Energy, næsten sin omsætning fra 373 mio. kr. til 693 mio. kr., samtidig med at en irsk og amerikansk kapitalfond købte sig ind i foretagendet sammen med danske Sampension.

Biogas er blevet big business, og derfor mener landmændene, at det måske ikke blot er gylle, de har kastet på møddingen. Det er guld.

Konflikt rykker tættere

Ifølge AgriWatch og EnergiWatch' oplysninger er der landmænd, der er villige til at stoppe leverancer til biogasselskaberne, selvom det næsten er umuligt med lange kontrakter in mente. Bondeoprøret har medført, at biogasselskaberne i månedsvis har drøftet problematikken på bestyrelsesniveau.

Peter Høj, der sammen med Martin Lambert Pedersen, forhandler på vegne af leverandører til Nature Energy, bekræfter, at forhandlingerne er gået i hårdknude.

Landmændene har endnu ikke indberettet et ønske om skilsmisse, men hvis en større del af værdiskabelsen ikke flyttes fra energisektoren over i landbruget, er det en mulighed.

"Der er en proces, hvor vi har sat ægteskabet på pause, indtil vi ved, hvordan vi kan komme videre. Der er mange, som har indgået kontrakter, da der var andre ejerforhold i Nature Energy. Det er blevet sådan nu, at der er kommet andre ejere ind. Vi ekspanderer, men en del landmænd kan se, at de ikke får del i den grønne omstilling," siger Peter Høj.

Forhandlingerne ude hos de enkelte anlæg bliver kompliceret yderligere af, at der er forskellige forhold. Eon har eksempelvis en model, hvor landmændene ejer halvdelen af anlægget. Det er ikke tilfældet hos Nature Energy, som Peter Høj forhandler med.

"Vi er gået ind i dette af ideologiske årsager til start, men vi kan se, at det har omkostninger. Hele landbruget bliver mødt af krav, og hvis de klimagevinster går landbruget af hænde, så står vi tilbage med ingenting, og derfor er det tiden til, at vi får lavet nye forudsætninger for dette samarbejde. Det værste vil jo være, at dem, som ikke er medlem af biogasanlæg, får mere ud af det end, der er medlem. Vi ønsker ligeværdigt samarbejder, som afspejler lange kontrakter," siger han.

Det værste vil jo være, at dem, som ikke er medlem af biogasanlæg, får mere ud af det end, der er medlem. Vi ønsker ligeværdigt samarbejder, som afspejler lange kontrakter

Peter Høj, repræsentant for leverandører til Nature Energy-anlæg.

Landmændenes utilfredshed rammer ned i igangværende forhandlinger mellem leverandører og landets to store biogasselskaber, Eon og Nature Energy.

"Vi har officielt anbefalet vores medlemmer ikke at skrive under på selverklæringerne i forhold til den nuværende situation. Det skyldes, der ikke er helt klarhed over, hvilke konsekvenser det kan få," siger Erling Christensen, formand for Sønderjysk Biogas og Danske Biomasseleverandører.

Biogasselskaberne har brug for, at landmændene underskriver selverklæringer, der dokumenterer en række jordforhold. Hvis selverklæringen fra en leverandør er utilstrækkelig eller overhovedet ikke er underskrevet, kan biogasselskaberne ikke sælge gassen produceret på biomasse fra den pågældende leverandør som bæredygtig biogas.

Vil ikke kommentere forhandlinger

Hverken Eon og Nature Energy har ønsket at stille op til interview om de nuværende forhandlinger og landmændenes krav om en højere afregningspris for gyllen, samt landbrugets krav om at få del i CO2-reduktioner.

"Vores leverandører er vigtige for os, og vi bestræber os på at have et godt og konstruktivt samarbejde i god dialog og forståelse for hinandens interesser. I forhold til igangværende forhandlinger har jeg ingen kommentarer," skriver adm. direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund, i et skriftligt svar, mens også Eon takker nej til et interview:

"Vi sidder lige nu og forhandler om afregningspriser, og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt gå ind i en diskussion om igangværende forhandlinger. Den diskussion tager vi i forhandlingslokalet," skriver Eons PR-chef, Vibeke Agerdal Kristiansen.

Ole Hvelplund, adm. direktør for Nature Energy. | Foto: Nature Energy / PR
Ole Hvelplund, adm. direktør for Nature Energy. | Foto: Nature Energy / PR
 

Det har ikke været muligt at få oplyst prissætningen på gyllen, som bruges til biogasanlæg. Vurderingen ifølge flere kilder er, at det kan være alt fra 15-20 kr. per ton til, at landmændene skal betale for at komme af med deres gylle

En uheldig situation

Heller ikke brancheorganisationen Biogas Danmark vil kommentere landmændenes krav.

"Jeg er bekendt med, at der pågår forhandlinger i øjeblikket, men eftersom alle parter er medlemmer i vores brancheforening, kan vi ikke dele sol og vind på det spørgsmål. Det er interne forhandlinger mellem leverandører og selskab," siger bestyrelsesformand i Biogas Danmark, Henrik Høegh.

Han bekræfter dog, at der kan være store variationer på, hvordan landmændene bliver afregnet for deres gylle.

"Jeg har fuld forståelse for, at leverandørerne udveksler erfaringer. Det er kun godt. Det er dog ikke mit indtryk, at parterne står langt fra hinanden. Langt de fleste aftaler ville alligevel skulle genbesøges, når der kommer en klimaaftale for landbruget – men det betyder ikke, at alle er stumme indtil da," siger Henrik Høegh.

Selvom der udenfor forhandlingslokalerne bliver talt med versaler, tror Henrik Høegh dog ikke, at det kommer så vidt, at landmænd vil tilbageholde deres gylle. De er nemlig afhængige af at komme af med gyllen, samtidig med at energiselskaberne skal holde produktionen af biogas i gang.

"Jeg tror, at alle er bekendt med, at det ville være en uheldig situation, hvis gyllen ikke leveres til selskaberne. Men det er også i alles interesse, at det ikke bliver tilfældet, så jeg vil ikke spekulere i rædselsscenarier," siger Henrik Høegh.

DI frygter for stram klimapolitik og efterlyser tempo

Greenlab-direktør forud for høring: Sektorkobling bliver afgørende for PTX 

Mere fra EnergiWatch

Store shippingselskaber spiller på forskellige heste i klimaræset

Der er brint, LNG og ammoniak, og så er der også metanol og LPG – Buddene er mange, når man spørger store spillere som Maersk, Ardmore, Exmar og Shell om deres bud på fremtidens brændstof og teknologier. Alle er dog enige om, at det er nødvendigt at gøre noget nu.

Ørsted skal sparke nyt liv i landvinden

Muligheden for at opføre irske repoweringprojekter er blandt hovedårsagerne til Ørsteds comeback i europæisk vind med køb af aldrende irsk portefølje. Havvind er dog også tænkt med ind i synergi-ligningen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs