EnergiWatch

Vestas køber op i producent af vindmølletårne af træ

Mølleproducenten går efter på samme tid at løse logistisk problem og sænke CO2-aftrykket med den første investering siden etableringen af Vestas Ventures. Vindmøller med trætårne kan blive en løsning på mange markeder, fastslår innovationsdirektør.

Foto: Modvion

Der er umiddelbart noget oplagt i at bruge seed-kapital til at investere i træ. Det er i hvert fald, hvad Vestas nu gør med en investering i den svenske startup Modvion, der udvikler og bygger vindmølletårne i træ. Opkøbet er det første i regi af investeringsplatformen Vestas Ventures, der blev etableret i november.

"Modvion passer rigtigt godt ind i Vestas Ventures og de kerneområder, vi har valgt at fokusere på. Det kan understøtte vores egne produkter, hjælpe vores kunder og understøtte den generelle omstilling mod et grønnere samfund ved ikke bare at levere grøn strøm men at gøre det med grønne produkter," siger Vestas' direktør for innovation og koncepter, Bo Svoldgaard.

Han vil ikke sætte beløb eller omfang på opkøbet nærmere, end at det er en minoritetsandel. Men at der ingenlunde er tale om samme skala som den nylige investering i 25 pct. af CIP eller tilbagekøbet af MHI Vestas ligger dog implicit i venture-konceptet. Da den svenske startup i efteråret modtog EU-støtte til udviklingen af næste generation af sine trætårne, fremgik det da også, at det samlede budget var på knap 26 mio. kr.

Det logistiske valg

Til gengæld er potentialet stort, fordi trætårnene i teorien kan løse en række af vindindustriens udfordringer.

Det ene handler om tårnhøjden. For selv om et blik på alverdens skyskrabere afslører, at de anvender samme byggematerialer som gængse vindmølletårne – stål og beton – snarere end træ, så mener Modvion, at deres model vil gøre det langt lettere at bygge tårne på over 100 meter.

For ved at tårnelementerne er delt op i fire buede moduler, der kan skrues sammen ved selve vindparken, er de langt nemmere at transportere. Jo højere et traditionelt vindmølletårn er, desto større er risikoen for, at det nederste tårnelement er større end den grænse på 4,3 meter i diameter, der er maksgrænsen for vejtransport i store dele af verden. Uden at det går ud over bæreevnen.

"Vi ser en masse industrier, der skubber til grænserne for, hvor man kan bruge træ. Selvfølgelig kræver det noget andet end med stål, men rent faktisk kan det, Modvion gør, mere ses som komposit end som træ. Og i dag er vores vinger også lavet med komposit, der har en meget høj styrke," siger Bo Svoldgaard med henvisning til, at tårnene laves af forarbejdet, lamineret finér (LVL) snarere end blot et let afgrenet fyrretræ.

"Ja, det er træ. Men det er træ med lim indeni, så designprocessen skal snarere ses som komposit."

Billigere og mere miljørigtigt

Derudover kan der vise sig at være en besparelse i materialevalget. Ikke kun på grund af transportomkostningerne, men i nok så høj grad fordi det vil mindske afhængigheden af stålproducenterne. Da Vestas tidligere på måneden præsenterede årsregnskab, var stigende stålpriser en af de udtalte forklaringer på, at forventningerne til 2021 lå på den lave side af det forventede.

Endelig er der det miljømæssige aspekt. Ståltårnet er den største miljøsynder i produktionen af en mølle og anslås at udgøre 20-30 pct. af møllens bidrag til den globale opvarmning. Simpelthen fordi der bruges så meget og i altovervejende grad fossil energi på at producere stål.

Ifølge Vestas forventes trætårnene at have et 80 pct. lavere CO2-aftryk end konventionelle ståltårne. Ved at skifte tårntype kan Vestas dermed potentielt nå et godt stykke af sit mål om at reducere udledningerne i leverandørkæden med 45 pct. i 2030.

Snarlige svenske hensigter

Hvornår Vestas' naceller eventuelt kan blive plantet på trætårne er dog uvist. Det er mindre end et år siden, at Modvion installerede sit første demonstrationstårn udenfor Göteborg, og det var vel at mærke kun 30 meter højt. Der er dog også indgået en hensigtserklæring med Varberg Energi om at installere et tårn på 110 meter næste år samt med Rabbalshede Kraft om ti tårne på mindst 150 meter.

Foto: Modvion
Foto: Modvion

"Det er en tidlig seed-investering, og vi er nogle år fra en kommercialisering. Der kommer til at blive flere demonstrationer og tests fremover, men hvordan tidsplanen lyder, er mere op til Modvion," siger Bo Svoldgaard.

"Det, vi vil have en dialog med dem om, handler om at indvie dem i vores roadmap for møller for at sikre, at de kan sætte deres mål efter den fremtid. For vores fokus er på, at der bygges tårne i en højde og størrelse, der passer til vores møller."

Samtidig understreger han, at det i tråd med tankegangen bag venture-forretningen er en investering med en form for indbygget risiko.

En løsning til mange markeder

Men lykkedes det at udvikle tårnene til kommerciel drift, er der til gengæld store muligheder for deres udbredelse. Foruden de allerede nævnte aftaler indgik Modvion også sidste år en hensigtserklæring med den største aktør i Sverige, Vattenfall, om muligvis at bruge tårnene. Men vel at mærke på alle det svenske energiselskabs projekter også uden for hjemlandet.

"Projekter i Sverige er oplagte til at begynde med. Men LVL-træ er et produkt, der bruges i høj udstrækning både i USA og i Asien, så råmaterialet er tilgængeligt. Så det handler mere om at få design- og produktionsprocessen på plads," siger innovationsdirektøren, der ikke kun ser det som en løsning til projekter placeret på logistisk set svært tilgængelige steder.

"Det kunne let også være markeder som Danmark eller Tyskland. Jeg kan ikke se nogen grund til andet. Det er i høj grad koblet op på transportkrav og til, hvordan man opbygger sin park, fordi det giver nogle muligheder og en fleksibilitet ved at være et modulært tårn. Så i bund og grund handler det om, hvordan man kan installere og opføre møller og tårne på sitet."

Stålfabrikanter må gerne blive grønne

Selv om Vestas historisk set har produceret en betydelig del af sine tårne selv, er det et element, der ofte outsources. Også for netop at imødegå udfordringerne med at kunne lave høje nok tårne til de nye møller, hvor der f.eks. sidste år blev indgået en aftale med tyske Max Bögl om hybridtårne af cement og stål for at kunne bringe navhøjden på de store Enventus-møller op på 169 meter.

Samtidig har Vestas i de senere år forfulgt en strategi, hvor der efterspørges større samarbejder med færre leverandører. Men Bo Svoldgaard er dog ikke ængstelig over, hvis tårnleverandørerne skulle føle, at den danske producent skaber en vis ubalance i forholdet ved at investere i en ekstern tredjepart. Altså lidt en pendant til den balancegang, Vestas går på over for sine kunder i forhold til sin voksende rolle som projektudvikler.

"Fra Vestas' perspektiv så opmuntrer vi til konkurrence ikke kun mellem virksomheder men også mellem teknologier. Et tårn med dette design vil konkurrere med et ståltårn, og det er helt fint med os," siger direktøren.

"Hvis det så skulle drive nogle af vores stålproducenter til at skifte til grøn stål, så vil vi virkelig sætte pris på det. For vi bliver nødt til at drive det grønne samfund. Ikke kun ved at levere grøn strøm men også ved at levere grønne produkter."

Vestas lancerer investeringsplatform

Vattenfall vil producere vindmølletårne i træ

Svenskere opfører mølletårn af træ

Vestas investerer i stort batteriprojekt

Mere fra EnergiWatch

GE vil printe havmøller af sand

Udvikling af verdens største 3D-printer skal gøre det muligt at printe støbeforme til nacellekomponenter på op til 9,5 meter i diameter og mere end 60 ton. Det

Kommuner: Ladeinfrastruktur skal på plads før nulemissionszoner giver mening

Landets kommuner "står som galopheste i boksen" og venter på, at regeringen får søsat initiativer, der kan styrke landets ladestanderinfrastruktur. Ellers er det kun få steder i landet, det giver mening at indføre de nulemissionzoner, som regeringen netop har indgået aftale om, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs