EnergiWatch

Norske Otovo vil på børsen i 2021

Det norske selskab oplyser, at en børsnoteringen er i vente inden udgangen af året.

Foto: PR / Otovo

Det norske solselskab Otovo har i hvert fald en ret så stor begivenhed i kalenderen i 2021. Den børsnotering, som selskabet også tidligere har givet udtryk for var i vente, skal nemlig se dagens lys inden for de næste 12 måneder.

"Otovo er en skalerbar markedsplatform for energiinstallationer og er på vej til at blive den førende aktør inden for det højvækstende europæiske solmarked for boliger. Vores platform er fremragende til at reducere priserne på solpaneler og installation," siger Otovos administrerende direktør, Andreas Thorsheim.

"Dette fører til betydelige afkast på investering for kunder, der også har adgang til attraktive og stigende tilskudsordninger for grøn energi, understøttet af EU Green Deal. Når vi forbereder os på det næste trin i Otovo-rejsen, ser vi frem til at invitere nye aktionærer til virksomheden."

Bestyrelsen i Otovo har givet et mandat til direktionen om en notering på Euronext Growth Oslo inden 12 måneder, mens Arctic Securities er valgt som tilrettelægger.

Otovo er på nuværende tidspunkt til stede på fem europæiske markeder: Hjemlandet Norge, Sverige, Frankrig, Polen og Spanien. Hertil lancerer Otovo i Italien i første kvartal i år.

Solenergifirmaet sammenligner priser fra installatører, der konkurrerer om at installere solpaneler på tag, og er også for nylig begyndt at lease solpaneler til private kunder.

"Det danske marked for solceller blev slået itu af annulleringen af subsidier"

Covid-19 fik fremadstormende solcelleselskab til at bremse op 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs