Det betyder ikke det store for prisen på en energiø med en kapacitet på 3 GW, om denne skal udformes som en platformløsning eller som en kunstig ø. Begge dele koster knap 60 mia. kr. Det viser en rapport, som Cowi har lavet for Energistyrelsen, og som Ingeniøren omtaler torsdag.

Rapporten konkluderer konkret, at det vil koste 59 mia. kr. at etablere en energiø i Nordsøen, hvad enten det er som en sænkekasse-ø eller en platform-ø. Prisen er inklusive havmølleparker og eltransmission.

Til gengæld opstår der en prisforskel, når det handler om tilslutning af 10 GW havvind – hvilket er intentionen med energiøen i Nordsøen. Her vil en sænkekasseløsning koste 210 mia. kr., mens platformløsningen vil koste knap 220 mia. kr. ifølge Cowi.

Kun aktuelt for den ene ø

Foruden en energiø i Nordsøen ligger det fast, at der skal etableres en energiø på Bornholm. Men her skal selve solskinsøen skal agere energiø, hvorfor der kun er spørgsmålstegn ved udformningen af øen i Nordsøen.

Rapporten beskriver desuden en række fordele ved hhv. en sænkekasse- og en platform-ø i Nordsøen. Plusserne for begge varianter er listet nedenfor.

Ørsted advarer mod kunstig energiø

Ørsted uenig med regeringen om energiøer

Stor aftale om fremtidens VE-støtte i Danmark er på plads 

De Radikale jager energiøer på mindst 6 GW