Energigiganter konkurrerer om havvind i USA

Der bliver rift om at udvikle 2,4 GW i New Jersey, hvor selskabet som Ørsted, Shell og  EDPR har smidt deres navne i hatten.
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
AF RITZAU FINANS

Ørsted og konkurrenter som olieselskabet Shell konkurrerer i en stor udbudsrunde for havvind i den amerikanske stat New Jersey.

Det skriver Børsen.

USA er blevet udråbt til at være en stor vækstmulighed for havvindindustrien. Sent torsdag aften var der sidste chance for melde sig på banen til en af landets største udbudsrunder for havvind, hvor Ørsted smed et bud i puljen.

Udviklere kan vinde retten til at opføre op til 2,4 gigawatt havvind i staten. Det er omtrent dobbelt så meget som Ørsteds britiske havvindmøllepark Hornsea 1, der er det største havvindprojekt i drift.

Oliegiganten Shell har ligeledes smidt et bud på puljen sammen med EDP Renewables under navnet Atlantic Shores. Vinderen af udbuddet offentliggøres til juni.

Også i New York har myndighederne planer om at afslutte en udbudsrunde på 2,5 gigawatt, der er det største af sin slags i USA. Her deltager både Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners og oliekoncernen Equinor.

Selvom Ørsted tidligere har haft succes, er det dog ikke sikkert, at det sker denne gang, siger analytiker:

"Jeg tror ikke, at man skal regne med, at Ørsted vinder det hele i New York og New Jersey. De amerikanske myndigheder har en interesse i, at der er forskellige spillere i markedet. Det er så meget, der skal deles ud, så jeg vil være lidt skuffet, hvis Ørsted ikke får en bid, men jeg forventer ikke, at Ørsted får samme succes som sidste år," siger Casper Blom, der er aktieanalytiker hos ABG Sundal Collier, til Børsen.

Ørsted sælger ud af Ocean Wind

Nyligt fratrådt Ørsted-boss skifter til konkurrent

Vineyard Wind dropper MHI Vestas – skifter til GE

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også