Ørsted åbner for nye PtX-projekter i Danmark

Tirsdag morgen oplyste Ørsted, at det har indgået en aftale med den britiske oliegigant om et brintprojekt i potentiel storskala.
Og hvor dette projekt skal baseres i Tyskland, er det langtfra utænkeligt, at Ørsted kan være på vej med noget lignende i Danmark.
Det fastslog Lise Lotte Lyck, chef for regulatory affairs hos Ørsted, under en konference om Power-to-X tirsdag formiddag i regi af Udenrigsministeriet.
I sit oplæg understregede hun flere gange, at sektorkobling bliver den afgørende nøgle til at løse Power-to-X-udfordringen. Hvis Ørsted ser gode synergier herfor, går selskabet derfor åbent til mulighederne for nye PtX-satsninger – også i Danmark:
"Vi udelukker ingen muligheder for nye projekter. Det er meget vigtigt for os, at de PtX-projekter, vi går ind i, har fokus på sektorkobling. For vi kan ikke dække alle vinkler af et PtX-projekt," sagde hun.
"Generelt er vi tilhængere af at lave fælles projekter i forskellige former. Det er en af de afgørende ting for at forløse det her, så ja, der vil helt sikkert være et potentiale (for danske PtX-projekter, red.)," lød det videre.
Ørsted indgår allerede i to brintprojekter i Danmark. I det ene vil selskabet i samarbejde med aktører som Københavns Lufthavne, DSV, DFDS, SAS og A.P. Møller – Mærsk etablere et 1.300 MW anlæg i København til produktion af brint.
I det andet - H2RES– vil Ørsted og seks partnere bygge et Power-to-X-anlæg ved Avedøre Holme. Her skal der etableres et elektrolyseanlæg på 2 MW.
Ørsted går sammen med BP om brintprojekt
Brintbranchen frygter at PtX-markedet sejler fra Danmark
Ørsted indgår aftale om salg af naturgas til polsk naturgasselskab
Relaterede artikler:
Ørsted går sammen med BP om brintprojekt
For abonnenter
Brintbranchen frygter at PtX-markedet sejler fra Danmark
For abonnenter