Hvorfor i alverden sælger Mitsubishi Heavy Industries sin halvpart af MHI Vestas netop nu? Det meget grundlæggende, men også meget gode spørgsmål blev stillet til sidst i investorkaldet torsdag formiddag, efter annonceringen af, at Vestas overtager hele havmølleproducenten, mod at MHI får en aktiepost i det danske moderselskab.

For umiddelbart kan timingen synes besynderlig. Mens havvind var et mindre anliggende for en lille håndfuld nordvesteuropæiske lande, da japanerne i 2013 indgik i joint venturet, står teknologien nu over får sit helt store globale gennembrud. Som Vestas selv gentagne gange pointerede i forbindelse med handlen, så forventes markedet at blive omkring firedoblet til 20 GW årligt over det kommende årti.

"Hvis jeg havde kendt hele rationalet, så er jeg ret sikkert på, at vi var endt med at få en anden handel," lød svaret fra Vestas' adm. direktør Henrik Andersen, før han sørgede for at understrege, hvad tilhørerne ikke kunne se over telefonen.

"Det siger jeg med et smil."

For det var en utvetydig pointe fra mølleproducenten, at der er indgået et partnerskab med MHI. Japanerne overtager 2,5 pct. af Vestas aktier efter en forestående aktieudvidelse, MHI Energys Systems adm. direktør Kentaro Hosomi tilbydes en plads i bestyrelsen, og MHI vil hjælpe danskerne ind på såvel land- som vindmarkedet i Japan. Mens begge parter var enige om, at det rigtige var at samle land- og havvind i et.

"Vi har haft mange, mange, mange samtaler over de foregående par måneder op til dagens udmelding. Det har været en fantastisk indsats fra begge sider, og så betyder det ikke noget, hvem der har taget initiativet, eller hvem, der gjorde hvad. For der er fuld anerkendelse fra begge parter af, at den rigtige værdiskabelse er i at have én enhed," sagde Henrik Andersen.

"Da vi kom til den konklusion, at det gav strategisk mening for begge parter, var resten faktisk ret simpelt. Så var det bare et spørgsmål om prisen."

Den pris er altså aktier i Vestas med en værdi på 709 mio. euro (5,28 mia. kr.).

Vurderet ud fra den målestok, virksomhedsovertagelser ofte opgøres i, svarer det til en multipel på 4,2 gange MHI Vestas' seneste EBITDA for at afgive halvparten af selskabet. Vurderet i forhold til omsætning, svarer det til, at Vestas har givet 2,5 pct. af sine aktier for helt at overtage et selskab, der har bidraget med omkring 15 pct. af mølleproducentens omsætning. Altså før den forventede kommende vækst i havvind.

Tages i betragtning, at MHI i sin tid lagde 300 mio. euro (2,23 mia. kr.) i havmølleproducenten, der siden har leveret et akkumuleret underskud på 174 mio. euro (1,3 mia. kr.), hvoraf japanerne har båret halvdelen, har provenuet efter små syv års ejerskab været på omkring 2,4 mia. kr.

Om det er meget eller lidt, er et spørgsmål om definitioner. Men torsdag lagde Vestas-topchefen ikke skjul på det, der da også er relativt evident: At MHI Vestas ikke er lykkedes med at hale ind på Siemens Gamesas suveræne markedslederskab, men tværtimod har fået en ny konkurrent i GE, der med sin Haliade X på rekordtid har opbygget en ordrebog på nogenlunde samme størrelse som det dansk/japanske joint venture.

Samt i videre forstand at MHI Vestas ser frem til nogle relativt sløje år. Med installationen af Borssele 3+4 efterhånden overstået er de britiske projekter Triton Knoll, Moray East og Seagreen sammen med taiwanske Chang Feng og Xidao det eneste, der er i de kommende års pipeline foruden et par små flydeparker.

Den tynde pipeline kan tilskrives uheld, da projekter i såvel Taiwan som USA er røget i svinget. Men ikke desto mindre er den et faktum. Og den er svær at gøre noget ved nu, grundet den lange projekteringstid for havvind.

"Jeg vil ikke kigge tilbage, for man kan alligevel ikke kurere fortiden. Hvis jeg ser tilbage, ja, så havde det nok været rart, hvis vi havde fået noget mere for et år siden, eller hvad det skulle være. Men det er det, man står over for," konstaterede Henrik Andersen, der dog fandt lidt glæde i timingen.

"Hvis vi har tabt så og så meget og ser ind i en 12-månedersperiode, hvor vi gør status, så mener jeg, at det er et kløgtigt træk at gøre det, når markedet er 5-6 GW og så være klar til, når markedet formentlig ret hurtigt fordobles til 2024, 2025 og derefter."

På det tidspunkt er mølleproducenten formentlig også klar med afløseren til V164'eren, der var fødselsgaven ved MHI's entre i selskabet. Det slog den nu afgåede topchef for MHI Vestas, Philippe Kavafyan, fast i et interview med EnergiWatch i forrige uge.

"Vi er meget bevidst om, at der har været stor forventning i markedet om, at vi ville komme med næste generations mølle, der er større både i rotorstørrelse og nominel kapacitet. Hvis ikke andet så fordi vores konkurrenters annonceringer har givet et incitament til at give et modsvar," lød det i interviewet, hvor han fortsatte:

"Og ja, tiden er inde til at tage næste skridt op i størrelse. Og ja, vi planlægger at komme med et meget kraftfuldt svar."

På investorkaldet fortalte Henrik Andersen, at han havde banket på hans teknologidirektørs dør fem minutter forinden for at høre, om de var klar til at fortælle om den. Men det var de tilsyneladende ikke, for der kom ingen detaljer trods gentagne forsøg. Men at der er behov for en afløser stod klart.

"Vi ved, at vi ikke kommer til at have et markedslederskab med den nuværende mølle," slog topchefen fast.

"Hvis vi har en mere konkurrencedygtig mølle, så vil vi også få en indgang til markedet. For – som næppe er overraskende – vi kender vores kunder godt, og de vil utvivlsomt have, at vi har et konkurrencedygtigt produkt til dem i de kommende udbud."

Topchef er fortid hos MHI Vestas

Vestas overtager havvindforretningen i MHI Vestas