Analytiker: Stort potentiale - men Vestas kan blive klemt

På den lange bane kan Vestas have skudt papegøjen ved at købe MHI ud af havmølleselskabet. Men det er også et selskab, der er bagud i forhold til konkurrenterne, lyder det fra aktieanalysechef i Sydbank.
Foto: MHI Vestas
Foto: MHI Vestas
AF RITZAU FINANS

Der er et kæmpe potentiale i Vestas' overtagelse af MHI's ejerandele i det nu tidligere joint venture-selskab MHI Vestas Offshore Wind, men det kommer ikke uden sine risici.

Sådan lyder vurderingen fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

"Det er en forretning, der har et rigtigt godt langsigtet potentiale, og jeg tror, at Vestas alene er bedre til at udfolde det markedspotentiale end det joint venture, der indtil nu har ejet MHI Vestas Offshore. Men det bliver ikke på den helt korte bane, for det kommer til at sænke Vestas indtjeningsmarginaler," siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Det er nemlig et marked, hvor der er stor konkurrence, og hvor aktører som Siemens Gamesa og senest kæmpen General Electric kan klemme Vestas på prisen, vurderer Jacob Pedersen.

"Det her er et selskab, der har befundet sig i lidt af et tomrum, og det virker til, at MHI Vestas har været lidt handlingslammet. Man har i hvert fald ikke fået den gigantposition, som man havde mulighed for at tage. Siemens Gamesa er langt foran, og General Electric er også kommet ind på markedet," siger Jacob Pedersen.

"Der er ingen tvivl om, at der er masser af synergieffekter at hente. Men man kan godt miste fokus lidt ved at eje både on- og offshore, så der kommer til at vente Vestas et stort arbejde med at genpositionere MHI Vestas Offshore som en aktør, der kommer til at tjene penge og får en stærk position. Og der er ingen tvivl om, at presset på indtjeningen er stort i markedet," fortsætter han.

Aktionærer udvandes ikke

Vestas vil ifølge aftalen overtage MHI’s 50 pct. ejerandel i MVOW, mod 5.049.337 Vestas-aktier, der udstedes til en pris på 1045 kr. per aktie. Transaktionen har en værdi af ca. 709 mio. euro, oplyser Vestas.

Det er en rimelig pris for ejerandelen, lyder det fra Jacob Pedersen, der samtidig vurderer, at der ikke er nogen synderlig risiko for, at de eksisterende aktionærer udvandes.

"Det er det niveau, som Vestas-aktien ligger lige under, og kursen er fastsat over de seneste dage. Det er en refleksion af, der ikke for alvor sker en udvanding af Vestas-aktionærerne på baggrund af den her forretning. Den betaling, man laver, den kommer i form af aktier, og det er ikke aktier, man sælger til spotpris, men til markedspris," siger Jacob Pedersen.

Vestas-aktien er fra handelsstart strøget til tops i C25-indekset og stiger 2,4 pct. til 1042 kr.

Topchef er fortid hos MHI Vestas

Vestas overtager havvindforretningen i MHI Vestas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også