EnergiWatch

Iberdrola går ind på det japanske marked for havvind

Det spanske energiselskab vil være med i kampen om det spirende japanske offshore-marked.

Foto: ScottishPower

Iberdrola gør nu også sin entre på det japanske havvindmarked, som i disse dage tiltrækker en lang række af verdens store spillere.

Det sker via køb af en andel i en portefølje af havmølleparker, som australske Macquarie Group er i færd med at udvikle. I alt vil Iberdrola og Macquarie samarbejde om at udvikle seks havmølleparker med en samlet kapacitet på 3,3 gigawatt, skriver Bloomberg News.

Interessen i havvindmølleparker i Japan har taget fart i den senere tid, hvor en lang række stor selskaber forsøger at få en bid af kagen.

Det gælder blandt andet Ørsted, der i marts i år annoncerede etableringen af et joint venture med Tepco med henblik på at afgive et fælles bud på et havvindprojekt ved Choshi.

Copenhagen Infrastructure Partners er desuden gået sammen med Mitsubishi Heavy Industries (MHI), tyske RWE Renewables udvikler sammen med Kyuden Mirai Energy, og også den norske energigigant Equinor jagter succes på det japanske havmøllemarked.

Et direkte slag blandt de mange vindparkudviklere kommer til at stå til november, når den japanske regering holder udbudsrunder, hvor der skal vælges en udvikler for hvert af fire områder i Akita- og Chiba-præfekturerne, som blev godkendt til havvindudbygning i juli.

Vinderne af auktionen annonceres efter planen i løbet af sommeren 2021.

 

Danske brancheorganisationer tordner mod svensk undtagelse

Heller ikke næste år kan Sverige garantere et åbent elmarked

Norsk udvikler opkøber svensk søvind

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere