Torben Möger Pedersens udsyn rækker denne skyfrie sommerdag længere end normalt.

Om sommeren plejer udsigten fra Pensiondanmarks domicil på Langelinie at være til de store krydstogtskibe, der ligger til kaj med deres evigt pumpende dieselgeneratorer i den endnu ikke elektrificerede havn. Det slipper direktøren i en positiv parentes af coronapandemien for i år. I stedet har han gennem glasfacaden i sit kontor på 5. sal frit kig ud over Øresund med Middelgrundens havnemøller i første parket.

Selv om pensionsselskabet ikke har lod i netop de møller, synes det at være en ganske passende udsigt. I næste måned er det ti år siden, at selskabet med købet af halvdelen af Nysted Havmøllepark søsatte sin storstilede satsning på grøn energi både i egen ret samt som fadder til investeringsselskabet CIP. Samt i videre forstand satte præcedens for pensionssektorens rolle som nøgleinvestor i havvind.

Det vil den 64-årige topchef også være med til at sætte i den grønne energiteknologis næste kapitel. Sammen med kollegaerne fra PFA samt energiselskabet Seas-NVE annoncerede Pensiondanmark i maj sin plan om at byde sig til i opførelsen og finansieringen af en energiø i Nordsøen, der skal være centrum for 3 GW havvind senest i 2030. Et af de bærende fundamenter bag sommerens klimaplan.

Eksportpotentiale

I Torben Möger Pedersen optik minder investeringen af et "betydeligt milliardbeløb" i en energiø dog primært om selskabets andet store investeringsområde.

"Vi opfatter energiøen som en avanceret ejendomsinvestering," konstaterer direktøren, der dog også fremhæver et element, der sjældent er en del af ejendomskøb.

"Det er en løsning med et enormt eksportpotentiale på en række danske løsninger til de dele af verden, hvor hovedparten af de kommende årtiers udbygning af havvind kommer til at finde sted. For selv om vi er meget ambitiøse i Danmark, så kan man jo gange udbygningen i Nordsøen med faktor ti, hvis man ser på, hvad der er planlagt alene i Asien."

For ud over det fysisk besværlige ved at eksportere ejendomme hører det nok også til sjældenhederne, at ejendomsspekulanter besværer sig med samfundets eksportmuligheder.

Topchefens tegning

Det kan efter behag kategoriseres som samfundssind, eftermæle eller krymmel på en i sig selv forretningsmæssig attraktiv kage. Eller en kombination af de tre. Taget i betragtning at det trods alt kun vil udgøre en flig af det trecifrede milliardbeløb, Pensiondanmark forvalter, viser Torben Möger Pedersen under alle omstændigheder et imponerende detailkendskab til planerne, da han undervejs i interviewet finder en kuglepen frem og begynder at tegne på bagsiden af et stykke papir:

Hér skal den sænkekasse-baserede ø være – i første omgang cirka fire gange så stor som Tivoli.

Det her hjørne udmatrikuleres til Energinet, så de kan bygge transformerstation og landanlæg.

Dér kan der være et mandskabshotel, hvorfra både øen og de omkringliggende havmøller kan serviceres.

Dette område på sigt kan anvendes til termisk lagring – det mest pladsøkonomiske vil selvfølgelig være et vertikalt saltlager.

Skalerbar ø

Mens den nordlige del af tegningen friholdes for installationer, så der kan bygges ud med flere øer, så projektet på sigt når de påtænkte 10 GW.

"Nu har vi enighed om at bygge den til 3 GW, hvilket også er ganske meget. Hvis der så sker et gennembrud – nok efter 2030 – kan det dimensioneres i retning af de 10 GW. Men det kræver, at man har fået aftaler med Tyskland, Holland og Storbritannien om at forbinde kabler dertil," siger direktøren.

"Men der er ingen tvivl om, at en skalerbar energiø vil være med til at reducere omkostningerne især på transmissionsdelen. Hvordan de yderligere 7 GW skal anvendes er nok lidt for tidligt at lægge sig fast på. Det kommer meget an på, hvor succesfulde vi bliver med elektrificeringen af Danmark."

Skal kunne flyde selv

Hvad der ligger fast i den politiske aftale er, at der ikke er hjælp at hente til energiøerne i form af statsstøtte. Derfor har udbygningen også indvirkning på, hvor succesfuld Vindø-projektet kan blive økonomisk for konsortiet.

Helt basalt – og for at blive i ejendomsterminologien – fordi større mængder strøm, der kanaliseres igennem energiøen, betyder større lejeindtægter. I videre forstand også fordi den større udbygning tilsiger, at der er fundet en måde at gøre teknologier som lagring og PTX konkurrencedygtige, hvilket kan betyde nye beboere på øen. Uden at det dog er en forudsætning for projektets levedygtighed, slår pensionschefen fast.

"Vi tænker projektet på en måde, hvor det skal kunne hænge sammen på en standalone-basis, og altså også selv, hvis det ikke lykkes med lagring eller PTX inden for en horisont på 5-6 år. For det er klart, at den største risiko knytter sig til de endnu ikke fuldt udviklede teknologier," siger Torben Möger Pedersen.

Ingen statsobligation

Når han kategoriserer projektet som en slags ejendomsinvestering er det således ikke mindst på grund af risikoprofilen.

Lige som med ejendomme er energiøerne en langsigtet investering. Når pensionsselskabet vil lægge penge i eget navn frem for gennem CIP, skyldes det ikke mindst, at øens levetid forventeligt er længere end investeringsselskabets 20-årige fonde. Samtidig er såvel risiko som afkast mindre end i de projekter, CIP bygger rundt om i verden.

"Det er ikke helt en statsobligation," siger direktøren.

"Men det har ikke samme risiko, som hvis vi skal udvikle en havmøllepark fra bunden i Massachusetts eller Taiwan. For her har vi den danske stat som partner til at sikre, at de etablerede havmølleparker forpligtes til at tilslutte sig øens transmission. Derfor er vores forventning til afkast også noget mere moderat, end hvad vi kræver i det, vi foretager gennem CIP’s fonde."

Inspireret af Holland

CIP har dog på flere måder spillet en rolle i Vindø-projektet. Dels har infrastrukturselskabet udviklet konceptet frem til den nuværende Vindø-model, og dels har de indirekte fungeret som match maker.

Pensiondanmark var således eneinvestor i den indledende Artimis-fond, der investerede i Tennets transmissionsnet til tyske havparker. Igennem dette opstod en dialog med den hollandske systemoperatør, der allerede i 2017 lancerede et energiø-koncept, som det danske pensionsselskab har ladet sig inspirere af.

"Vi havde de indledende drøftelser i efteråret 2019, og har så sammen med CIP udviklet projektet i løbet af foråret frem til en mode, vi som investorer fandt interessant. Men vi vil helt klart give en del af æren videre til Tennet for at præsentere ideen," siger Torben Möger Pedersen.

Tilkobling først på sigt

Et godt dansk/hollandsk samarbejde kan da også synes nødvendigt i forhold til energiøen i Nordsøen. Et centralt aspekt i det oplæg, regeringen spillede ud med, var, at den planlagte energiø i Nordsøen også skulle forbindes til Holland. En forbindelse, der alt andet lige ville øge økonomien i projektet, da de milliarddyre kabler derved kunne udnyttes mere effektivt ved at bijobbe som interconnector, også når det ikke blæser.

Men selv om Torben Möger Pedersen medgiver, at det er en forudsætning for at bygge øen helt ud, så er det ikke i første omgang nødvendigt med så langt et udsyn fra det solbeskinnede kontor. For i den vedtagne klimaaftale var kravet om en forbindelse til andre lande udskudt til eventuelt kommende faser.

"I den endelige aftale er det ikke en betingelse for at sætte energiøen i gang, at der er en aftale med Holland. Det ligger først på sigt," bemærker han.

Konsortium har plan for energiø på 10 GW