EnergiWatch

Investeringer i offshore-vindenergi firdobles trods corona

Investeringsummen for havvindmøller har i årets første seks måneder allerede oversteget beløbet for hele sidste år.

Foto: MHI Vestas

De globale offshore-vindinvesteringer er mere end firdoblet i første halvdel af året, selv om coronapandemien har udløst et gedigent økonomisk tilbageslag.

Det skriver The Guardian med henvisning til en ny rapport fra Bloomberg NEF.

Rapporten viser, at investorer har givet grønt lys til 28 offshore-vindmølleparker til en samlet værdi af 35 mia. dollar - eller cirka 230 mia. kr. - i første halvår af 2020.

Dermed ligger investeringssummen allerede over niveauet for hele 2019, skriver avisen.

"Vi forventede, at Covid-19 ville påvirke investering i vedvarende energi i første halvår. Det ser vi også tegn på inden for solenergi og onshore-vindenergi, men det samlede billede ser forbløffende stærkt ud - takket være offshore-vindinvesteringer," siger Albert Cheung, analysechef hos Bloomberg NEF, ifølge The Guardian.

Investeringer i solenergi er faldet med 12 pct., mens onshore-vindinvesteringer ligger cirka 20 pct. lavere end samme periode sidste år.

Hårdt prøvede Aker BP vender skuden

MHI Vestas fastgør bånd til Taiwan

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere