Cowi-topchef efterlyser større ambitioner og hurtigere handling for Power-to-X

Regeringen vil afsætte 400 millioner årligt til at indfange og lagre CO2 fra 2024, men det skal gå langt hurtigere, lyder det fra adm. direktør i Cowi Lars-Peter Søbye. Ellers kommer pengene for sent i forhold til at udvikle Power-to-X teknologien og opnå Danmarks klimamål.

Foto: Stine Bidstrup/ERH

Når Folketingets partier i denne tid forhandler om de første dele af regeringens udspil til en ny klimahandlingsplan, er målet helt klart. Et bredt flertal i Folketinget står bag målsætningen om, at det danske CO2-udslip skal været reduceret med 70 pct. i 2030 i set i forhold til udledningen i 1990.

Klimaminister Dan Jørgensen har understreget, at det formentlig er første gang i dansk politisk historie, at man har sat så ambitiøst et mål uden at vide, hvordan, man skal nå det.

”Skal vi lykkes med så grundlæggende en strukturel forandring, som klimamålet kræver, bliver vi nødt til at finde på helt nye løsninger og måder at arbejde på tværs af og koble sektorer med hinanden på,” sagde ministeren i februar til Berlingske.

En af de nye løsninger, som der i øjeblikket er størst forhåbninger til, går under navnet Power-to-X – eller PtX. På trods af det lidet mundrette navn bliver PtX af både politikere og topfolk i erhvervslivet fremhævet som en af de ideer, der kan bringe Danmark over målstregen i forhold til halvfjerdsprocentmålsætningen, og som samtidig har potentialet til at skabe et nyt dansk industrimirakel i samme skala som vindmølleindustrien.

En af de forhåbningsfulde topchefer er adm. direktør i Cowi og DI-formand Lars Peter Søbye.

”Danmark står i en unik situation, og derfor er det så supervigtigt, at vi kommer ned ad det her spor. Danmark har jo prøvet at være frontrunner på en teknologi før – tag bare vindenergi – Danmark er verdenskendt for det,” siger Lars Peter Søbye og fortsætter:

”Jeg ser for mig, at vi på nøjagtig samme måde kan skabe et enormt erhvervseventyr inden for det her område, hvis vi forstår at kende vores besøgstid, og det betyder, at det altså er nu, at vi skal virkelig investere i det her,” siger Lars Peter Søbye.

Men hvorfor kan PtX ifølge Lars Peter Søbye blive et af de vigtigste elementer i den grønne omstilling?

Svaret er, at Danmark i dag allerede er verdensførende inden for produktion af både grøn strøm fra vindmøller og innovative løsninger, der har gjort erhvervslivet langt mere energieffektivt i de senere år.

Men i dag kan ikke alle sektorer benytte sig af den grønne strøm. Hverken fly, lastbiler, eller containerskibe, der hver især tegner sig for store dele af de danske CO2-udslip, vil nogensinde kunne benytte sig af energi fra strøm. Det er her, PtX kommer ind i billedet, siger Lars Peter Søbye.

”Personbiler kan få batterier, men man ikke kan få el direkte ind i alle dele af transportsektoren, man er nødt til at finde en anden måde at producere grøn energi på til den tunge del af sektoren. Det gør man ved at tage el og konvertere den til bæredygtigt brændstof. Det er det, PtX kan. Det betyder også, at hvis vi ikke kommer videre med teknologien, så vil det ikke være muligt at opnå det ambitiøse krav til CO2-reduktion på 70 pct., som vi har forpligtet os på. Det vil ganske enkelt ikke være muligt,” siger Lars Peter Søbye.

For under to uger siden meldte et stort erhvervskonsortium med blandt andre Ørsted, Mærsk, DSV og Københavns Lufthavne ud, at konsortiet vil bygge et Power-to-X anlæg på 1,3 GW på Avedøre Holme. Her vil anlægget ifølge planerne kunne producere mere end 250.000 ton brintbaserede brændsler til brug i den tunge transport, skibe og fly. Dermed er planerne lagt for et af få PTX-anlæg i storskala på globalt plan - men projektet kræver statsstøtte.

Cowi er sammen med Boston Consulting Group videnspartnere på projektet, og Lars Peter Søbye ser store muligheder for Cowi i projektet, samtidig med at han som DI-formand har øje for de samfundsøkonomiske perspektiver i, at Danmark kan blive first mover inden for PtX.

”Det her kan blive et enormt eksporteventyr for en virksomhed som Cowi og mange andre danske virksomheder. Hvis du skal klare dig ude i den store verden, så skal du kunne vise, at du har gjort det på din hjemmebane først, og at du forstår og kan udvikle de her teknologier. Derfor er det her så afgørende,” siger Lars Peter Søbye, og trækker de samfundsøkonomiske perspektiver op:

”Det her er et område, der kan være med til at reducere CO2-niveauet for hele den tunge del af transportsektoren på globalt plan. Det er jo hele verden, der sidder med udfordringen. Det her er én af løsningerne til at gøre noget ved det. Måske den allervigtigste løsning. Derfor er det vigtigt for verden, og det er ligeså vigtigt for en virksomhed som Cowi, der altid har været førende inden for grøn teknologi,” siger han.

20160215-061507-pf-1920x1147we.jpg

Klangbund på Christiansborg

Tilbage i januar 2018 var Lars Peter Søbye som formand for Det grønne vækstteam med til at aflevere en række anbefalinger til den daværende VLAK-regering.

Væksteamet, der foruden Søbye bestod af topfolk fra en række danske industri- og techvirksomheder, anbefalede blandt andet etableringen af fysiske storskala testplatforme til forsøg med teknologier på tværs af forsyninger og sektorer.

Så da klimaminister Dan Jørgensen for få uger siden præsenterede et udspil til den første del af regeringens klimahandlingsplan, hvor der blandt andet lægges op til, at et nyt samarbejde med eksterne aktører om storskala brintproduktion blev Lars Peter Søbye ”superglad”.

”Når det så er sagt, så har jeg jo nok også et ambitionsniveau, der er lidt højere,” siger Lars Peter Søbye.

Der er nogle af tidsperspektiverne, der simpelthen er for lange. Vi er nødt til at have fart på det.

Adm. direktør i COWI og DI-formand Lars Peter Søbye.

Han henviser blandt andet til, at regeringen foreslår en markedsbaseret pulje på 400 mio. kr. årligt til at indfange og lagre CO2 – men regeringen lægger først op til at afsætte pengene fra 2024.

”Så er det jo bare ganske enkelt for sent. For det er jo et grundelement i hele Power-to-X, at man kan opfange CO2, som du skal bruge i processen til at lave brint. Det er vi nødt til at gå i gang med hellere i dag end i morgen,” siger Lars Peter Søbye.

”Så der er nogle af tidsperspektiverne, der simpelthen er for lange. Vi er nødt til at have fart på det. PtX handler, simpelt sagt, om at kombinere nogle kendte teknologier, og så skal vi skalere produktionen. Men alle, der har prøvet at skulle skalere noget, ved, at det er ikke bare noget, man gør. Derfor har vi brug for, at der kommer endnu flere investeringer ind i at være med til at kunne lave reelle storskala forsøg,” siger Lars Peter Søbye.

En ting er at sætte penge af til at indfange CO2, men der skal vel også sættes penge af til at kunne bygge det her brintanlæg og senere måske også substituere noget af den energi, der kommer ud af det?

”Lige præcis. Jeg mener, man kan sammenligne med det vindeventyr, vi alle sammen taler om i dag, og hvor alle er enige om, hvor godt det har været og er for Danmark. Hvis man tænker de mere end 10 år tilbage, så startede det med, at regeringen var inde og var med til at substituere, fordi omkostningerne ved at bygge havvindmølleparker på det tidspunkt var så store, at man kunne købe strømmen billigere på anden vis.”

”Men i dag har man fået udviklet teknologien og fundamenter til møllerne, så de i dag jo er konkurrencedygtige, hvorfor markedet også er ureguleret nu på det her punkt. Det er samme mindset, jeg tror er nødvendigt også omkring PtX-teknologien.”

Hvor meget skal der til i kroner og øre?

”Det er simpelthen for tidligt at sige noget om. Men 400 mio. kr. alene til CO₂-fangst er i hvert fald slet ikke nok. PtX skal tænkes ind i et meget større og langsigtet samfundsperspektiv, og det kræver massive investeringerpå flere områder – lad mig bare sige det sådan: Det er nok en dråbe i havet. Jeg kan ikke give dig et tal, for der skal vi meget længere ind i teknologiudviklingen – bl.a. også de foranalyser, Cowi nu selv skal være med til at lave på det aktuelle brintanlæg, der er søsat, og hvor vi skal kigge ind i, hvad der skal til både anlægsmæssigt og driftsmæssigt.”

Jeg synes faktisk, at det taler for sig selv, hvordan vi er lykkedes med vindmøllerne, og derfor vil det også være den vej, jeg mener, at man skal gå her.

Adm. direktør i COWI og DI-formand Lars Peter Søbye.

Pisk eller gulerod

Esben Hegnsholt, der er partner i Boston Consulting Group, sagde i sidste uge til EnergiWatch, at politikerne grundlæggende har to muligheder for at understøtte et storskala PtX-anlæg i Danmark: Pisk eller Gulerod.

Pisken er velkendt. Der kan indføres CO2-afgift, og der kan indføres iblandingskrav, som tvinger erhvervslivet til at benytte lavemissionsbrændstoffer. Guleroden er subsidiering.

Men ifølge Lars Peter Søbye er CO2-afgiften ikke en farbar vej at gå.

”Jeg synes faktisk, at det taler for sig selv, hvordan vi er lykkedes med vindmøllerne, og derfor vil det også være den vej, jeg mener, at man skal gå her,” siger Lars Peter Søbye og tilføjer:

”Jeg synes helt klart, at det udspil, der ligger nu, om at man ikke bruger pisken, men at man blandt andet ønsker at fremme samarbejdet med dansk erhvervsliv, er den rigtige vej. Motivationen i de her industrier – hvad enten det er skibsfart eller fly - er simpelthen så kæmpehøj for at få det til at lykkes, og hvis man har folk, der er topmotiveret, hvornår har man så fået dem til at gå en ekstra mil ved at piske dem? Jeg har ikke oplevet det i hvert fald,” siger Lars Peter Søbye.

DSV-topchef om brintprojekt: Det er noget, der virkelig kan rykke

Radikale savner kroner og øre i regeringens PtX-planer