EnergiWatch

Nordex lander ordre på 90 megawatt hos ny kunde i Brasilien

Den tyske vindmølleproducent skal levere 26 vindmøller til brasiliansk energiselskab.

Foto: Tobias Schwarz/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tyske vindmølleproducent Nordex har landet en ordre på 90 megawatt (MW) i Brasilien.

Selskabet skal levere 26 vindmøller af typen AW132/3465 til et landvindprojekt, der går under navnet Jandaíra Copel. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det brasilianske energiselskab Companhia Paranaense de Energia (COPEL) står bag ordren, og det er første gang, at selskabet er kunde hos Nordex.

Det tyske selskab, der er konkurrent til danske Vestas, vil producere vindmøllerne på selskabets fabrik i Simões Filho i det nordøstlige Brasilien.

Vindmøllerne vil desuden blive bygget på 120 meter høje tårne, som vil blive produceret på en fabrik i Areia Branca.

Vindmølleparken er placeret i den brasilianske delstat Rio Grande do Norte, og den forventes at stå færdig i 2022.

Nordex napper brasiliansk ordre

Nordex kyler stormøller op for Vattenfall

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere