EnergiWatch

Vindmøller kan opstilles i Danmark uden frygt for karbonlækager

Hvis der har været natur i Danmark, som ville resultere i store karbonlækager, så er det for længst blevet opdyrket til landbrug, siger udvikler af miljøplaner til danske vindmølleparker.

Store Vildmose i Nordjylland er en af de få områder i Danmark med en stor karbonlagring. Foto: Emil Ryge Christoffersen/IND

Biologisk materiale, som er blevet indkapslet og lagret i flere årtusinder, indtil en vindudvikler kommer og roder op i en mose som en anden gravrøver og slipper CO2'en ud i atmosfæren, er blevet en diskussion i Norge, hvor man nu vil udvikle en model til at beregne klimaeffekter ved at bygge vindparker i uberørt natur.

Sådan en model har man allerede haft i Skotland i mere end 10 år, men i Danmark er spørgsmålet irrelevant.

Det siger Christian Achermann, partner i tegnestuen Urland, som bl.a. har udviklet miljøplanen for Danmarks kommende største landvindpark, Nørrekær Enge. Ifølge ham er udledning fra naturen som følge af byggeri i vindparker ikke noget, man kigger på af én enkelt årsag.

"Vi holder øje med alt, hvad der har at gøre med CO2 og klimapåvirkning. Men det skal have relevans, før vi graver os ned i det og laver beregninger. Og der er hverken tal, forskning eller noget andet, som jeg har set, som indikerer, at de landområder vi har i Danmark, hvor vi bygger vindparker, har nogen nævneværdig lagring af CO2," siger han.

Problematikken er nemlig bundet til koncentrationen af karbon i naturen. Syd for ækvator finder det i regnskoven, mens det nord for ækvator er indkapslet i tørv, som lagres i højmoser.

De er veritable klimasvampe i en sådan grad, at en femtedel af verdens karbon bundet i naturen findes i dem, på trods af at de blot fylder 3 pct. af jordens areal.

"Men når man kigger på et europakort, så ser vi en enorm koncentration af den type moser i Skotland og i mindre grad på den skandinaviske halvø. Men den type natur har vi slet ikke i samme grad i Danmark," siger han:

"Og hvis engang har haft det, så er det altså blevet opdyrket for hundredevis eller tusindvis af år siden."

Selv i et worst case scenarie betvivler Christian Achermann, at lokationen for vindparker betyder det store i CO2-regnskabet.

"Alle de beregninger, vi laver, viser, at uanset hvad, så giver vindmøller et meget stort plus på CO2-regnskabet. Regnskabet bliver måske relativt mindre, hvis man fandt noget skrøbelig mose at opstille dem på, men for det første skal der rigtig meget til at opveje den CO2-positive effekt, som vindmøller har, for det andet er det slet ikke aktuelt i Danmark, for vi bygger ikke i moser,"

Bygger på marker

Wind Denmark anser diskussion om karbonlækager for relevant, men mener ikke at problemstillingen kan overføres til Danmark.

"Det er jo en problemstilling, som er tæt knyttet til nogle særlige naturtyper, som de særligt har i Norge og Skotland. Vi har naturligvis også tørvemoser og sumpområder med stor karbonbinding i Danmark, men vi planlægger primært anlæg af vindmøller i Danmark på landbrugsjord, hvor påvirkningen af jorden allerede er sket," siger vicedirektør i Wind Denmark, Camilla Holbech.

Knap 60 pct. af Danmark er opdyrket land, hvilket gør Danmark til det mest opdyrkede land i Europa og på verdensplan er blot tætbefolkede Bangladesh lige så opdyrket.

"Det er jo klart, at hvis der er meget karbon bundet i jorden, så er der også et mærkbart udslip, når man bygger i det. Men den natur, man bygger på i Danmark, er bare næsten udelukkende opdyrket landbrugsjord," siger Camilla Holbech.

De mange bølgende hvedemarker og det gule ocean af rapsmarker nemlig nok pæne at kigge på, men uberørt natur kan det næppe kaldes. Forskningschefen i Nina, som står bag den norske rapport om karbonlækager som følge af anlæg i naturen, Kristin Thorsrud Teien, kalder det endda for "allerede ødelagte lokationer" i den forstand, at det karbon som har været indkapslet i jorden, allerede er blevet rusket op.

"Vi har ikke større uberørte naturområder i Danmark. Jeg kan sagtens forestille mig, at der ville være ramaskrig af en lang række årsager, hvis vi ville stille vindmøller op i Store Vildmose [Danmarks største sammenhængende højmose, red.] , men det er jo ikke aktuelt. Der hvor diskussionen kunne være relevant i Danmark ville være i forbindelse med opstilling af vindmøller i lavbundsjord eller plantageskov. Det kunne være interessant," siger Camilla Holbech.

Vindmøller i skoven

Derudover påpeger Wind Denmark, at der i Danmark i den grad værnes om den natur, som der er tilbage.

"Vi har allerede regler om, at man ikke må give landzonetilladelser til vindmøller på lavbundsjord, hvis det forhindres i at blive brugt som vådområder igen," siger Camilla Holbech.

I forlængelse heraf så Wind Denmark gerne, at diskussionen om vindmøller i naturen blev taget op i Danmark, omend det burde være med omvendte fortegn end i Norge.

"En diskussion om at sætte møller op i dansk natur kunne være interessant, også af hensyn til de borgere, som føler sig generet af vindmøller i det åbne land. I den henseende kunne en diskussion af opsætning af møller i eksempelvis plantageskov være interessant, da man på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for det. I forlængelse af en diskussion om møller i naturen, kunne det være interessant," siger Camilla Holbech.

Vindmøller kan antænde tikkende klimabomber i undergrunden

Norge vil måle klimabelastning for nye vindparker

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere