Analytiker: Beroligende at prognose for 2020 kan blive indfriet

Ifølge chefaktieanalytikeren fra Sydbank indikerer Vestas' udmelding, at de ikke er så hårdt ramt af coronaproblemer i forhold til andre.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
AF RTIZAU FINANS

Den danske vindmøllekoncern Vestas kom ud af første kvartal med et ifølge analytikere overraskende driftsunderskud, EBIT, før særlige poster på 54 mio. euro mod et ventet overskud før særlige poster på 103 mio. euro.

Selv om Vestas har suspenderet sine forventninger til 2020, skriver selskabet dog i regnskabet, at det vurderer, at det stadig er muligt at ramme den tidligere prognose for både omsætning og EBIT-margin før særlige poster på henholdsvis 14 til 15 mia. euro og en margin på 7 til 9 pct.

"Det må være beroligende for en del af investorerne, når man ser de tal, de leverer for første kvartal. De få linjer, der står, er noget meget centrale linjer," lyder vurderingen fra Jacob Pedersen, chefaktieanalytiker i Sydbank.

Det styrker også hans eget syn på virksomheden, siger Jacob Pedersen.

"Det ligner stadig et selskab, der ikke bliver ramt ret hårdt af coronaproblemerne, i forhold til hvad vi ser andre steder. Det er lidt det, selskabet indikerer, når de siger, at det stadig er muligt at ramme inden for prognosen."

Prognose er fugle på taget

Ifølge Jacob Pedersen indikerer prognosen også, at Vestas forventer at hente meget af det, selskabet har skudt ved siden af i første kvartal. Men han forstår godt, hvis der sidder bekymrede investorer derude.

"Lave projektmarginer har længe været Vestas udfordring, og det her regnskab giver ikke indtryk af, at det bliver bedre. Fugle i hånden er bedre end fugle på taget, og Vestas prognoser er lidt fugle på taget," lyder det fra aktieanalysechefen.

Det bekymrer derfor også Jacob Pedersen, at Vestas problemer tilsyneladende ligger i leverandørkæder, hvor der i første kvartal har været problemer med flaskehalse i leveringen.

"Kommer der et kvartal, der minder om det her, så begynder tilliden til at Vestas kan levere med samme høje aktivitetsniveau at blive lidt tyndslidt. Men man skal også huske, at ledelsen kan se, hvad der er sket i april og har sigtbarheden på det i forhold til prognosen," siger Jacob Pedersen.

Vestas: Efterspørgslen efter vores løsninger upåvirket af corona

Vestas med underskud på 800 millioner

Den svenske vindbranche holder skruen lige i uroligt farvand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også