Vestas: Vi spænder bæltet og kigger med en vis bekymring fremad

Hvis den grønne omstilling viser sig og gør Vestas i stand til at genansætte de fyrede, vil adm. direktør Henrik Andersen være den første til at ringe til folk igen.
Adm. direktør for Vestas, Henrik Andersen. | Foto: vestas
Adm. direktør for Vestas, Henrik Andersen. | Foto: vestas
RITZAU FINANS

Vestas skærer i omkostningerne for at tilpasse sig markedsbetingelser, der er blevet yderligere udfordret af den globale sundhedskrise.

"Vi spænder bæltet og kigger lidt fremad, og det gør vi med en bekymring i stemmen, for ellers ville vi ikke gøre det her," siger Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, i et interview med Ritzau Finans.

Besparelserne koster her og nu 400 primært danske medarbejdere jobbet, mens vindmøllekoncernens ledelse går 10 pct. ned i løn resten af 2020.

Afskedigelserne rammer særligt på lokationer i Aarhus og Lem, hvor visse udviklingsprojekter stoppes øjeblikkeligt og reelt betyder færre investeringer.

"Vi investerede sidste år mere end 5 mia. kr. og var dem, som investerede absolut mest, så når vi stopper de ting, vi nu stopper, så er det kun en fraktion af, hvad vi investerede sidste år," siger Henrik Andersen om proportionerne.

På globalt plan har Vestas over 25.000 medarbejdere, mens omkring 4000 medarbejdere er placeret i Danmark.

Hvorvidt de medarbejdere, som nu kan se frem til at miste jobbet, skal gøre sig forhåbninger om at vende tilbage på et senere tidspunkt, vil afhænge af markedsudviklingen - herunder hvordan økonomierne kommer sig over den nuværende krise.

"Jeg kan love dig en ting, at den dag, vi er i stand til at genskabe de job, så skal vi nok gøre det, men vi har lært en ting i den nuværende situation, og det er, at det, som startede som en sundhedsproblemstilling, det gik over til at blive absolut en økonomisk og finansiel."

"Derfor tror jeg, at vi lige skal afvente og se den grønne omstilling, som verden også havde talt om. Hvis den viser sig, og at den giver behov for, at vi kan genansætte nogen af dem, så bliver jeg den første til at ringe til folk igen," siger Henrik Andersen.

Er den grønne omstilling kommet på pause som følge af sundhedskrisen?

"I de faser, vi går igennem lige nu, der taler vi om en genåbning for at vi kan retablere, at vi kan begynde at tale om de her ting igen. Det er meget præmaturt at tale om den del af det."

"Jeg ved godt, at alle gerne vil over at tale om, hvor vi gerne vil være henne, og at tingene var lidt mere som de var for tre måneder siden - det er bare ikke der, hvor vi er i dag," siger Henrik Andersen

110 personer smittet på vingefabrik

DNB sænker kursmål på Vestas på 15 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også