EnergiWatch

Vindmøllevinger ender i deponi

De fleste kasserede vindmøllevinger ender i deponi, hvor glasfiberaffaldet efterlades til kommende generationer. Affaldsmængderne vil vokse drastisk i de kommende år.

Foto: LM Wind Power

Trods vindenergiens grønne profil ender de fleste vinger fra udtjente danske vindmøller deres dage på såkaldt deponi, skriver Ingeniøren.

"Det er det tætteste, man kommer på det, man i gamle dage kaldte en losseplads," som det udtrykkes af Allan Asp Poulsen, der er driftsleder ved Randers Genbrugsstation – et af de steder, hvor vinger deponeres.

På genbrugsstationen hælder medarbejdere vingematerialet ned i et hul i jorden, og når hullet er fyldt, dækkes det til igen. Simpelthen fordi, man ikke ved, hvad man ellers skal gøre af materialet.

Flere skrothandlere fortæller til Ingeniøren, at de har håndteret vinger, som er blevet findelt og kørt på en genbrugsstation. Et af dem er genvindingsfirmaet H.J. Hansen, hvor produktchef Sophus Borch fortæller, har de kørt cirka halvdelen af de vinger, de har modtaget siden 2012, på Reno Nords deponi i Aalborg. I alt omkring 1.000 vinger er endt dér, estimerer han – og i dag ender op mod 99 procent af de vinger, virksomheden modtager, på deponi.

Fremgangsmåden imponerer ikke Anders Damgaard, seniorforsker i livscyklusvurdering og modellering af affaldsteknologier ved DTU Miljø:

"Deponi skal være det sidste sted, et materiale ender. Hvis man har et materiale, der reelt ikke kan bruges til andet, så putter man det i et deponi," siger han.

Både vindmølleejernes brancheforening, Wind Denmark, og Miljøstyrelsen bekræfter over for Ingeniøren, at vindmøllevinger deponeres i Danmark, men omfanget har ingen af dem overblik over. Nogle vindmøller bliver dog solgt videre til udlandet, hvor de genopstilles, oplyses det.

Siden 1996 er der ifølge et estimat foretaget af lektor og civilingeniør ved Syddansk Universitet Lykke Margot Ricard kasseret mindst 8.810 ton vingeskrot, og affaldsproblemet vil vokse markant i de kommende år, hvor stadigt flere vindmøller vil være udtjent. Ifølge SDU-lektorens beregninger vil affaldssektoren i løbet af de kommende 20-25 år skulle tage imod 46.400 ton glasfiber fra vindmøllevinger.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Ingeniøren)

Vestas vil bygge møller uden spild fra 2040

LM Wind Power lukker amerikansk fabrik 

Mere fra EnergiWatch

Kanslerkandidat bringer Vestas-lussing ind i valgkamp

Efter en tysk valgkamp, hvor klima har fyldt alt og ingenting, kastede Vestas mod slutningen en granat, der gav genlyd med kritik af mølleproducenten for dårlig stil og dårlig timing, samt af regeringen for en dårlig energipolitik.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs