Vestas-topchef: Adgang til sites kan give os problemer

Det kan blive en udfordring at komme ind nogle af de steder, hvor coronavirusset ventes at brede sig i andet kvartal, siger Henrik Andersen, adm. direktør hos Vestas.
Henrik Andersen (th.) besøgte for nylig Brasilien. Det er netop et af de lande, som Vestas nu stiller store spørgsmålstegn ved i forhold til coronavirusset. | Foto: vestas
Henrik Andersen (th.) besøgte for nylig Brasilien. Det er netop et af de lande, som Vestas nu stiller store spørgsmålstegn ved i forhold til coronavirusset. | Foto: vestas
AF RITZAU FINANS

Den fortsatte spredning af coronavirus og de mange tiltag, der er indført for at inddæmme udbruddet, giver stor usikkerhed om aktiviteterne hos Vestas i den kommende tid.

Ifølge vindmølleproducentens administrerende direktør, Henrik Andersen, er usikkerheden særligt knyttet til mulighederne for at få adgang til de sites, hvor der skal opføres vindparker, efter at flere store lande har indført nedlukninger.

"Vi har haft noget tid til at forberede os med at træne til det her. Vi havde en nedlukning i Kina, som startede ved det kinesiske nytår. Alle de fabrikker havde en fire ugers delvis nedlukning, og der er vi fuldt i gang igen. Og så har vi sådan set brugt samme princip hele vejen rundt i hele verden," siger Henrik Andersen til Ritzau Finans, efter at selskabet tirsdag har valgt at suspendere sine forventninger til 2020.

Andre steder er Vestas lykkedes med at holde fabrikker helt eller delvist åbne, og Vestas-chefen virker ikke til at være så bekymret for selskabets egen forsyningskæde, mens adgangen til sites rundt omkring kan blive en hindring efter myndighedernes tiltag.

"Det er sådan set ikke vores egen supply chain eller den supply chain, vi har sammen med vores partnere, der er problemet. Det er mere et spørgsmål om, hvordan vi får adgang til sites, når vi kigger på tværs af de lande, som vi kommer til at se en potential påvirkning af i andet kvartal, afhængig af hvor lang tid pandemien varer," siger Henrik Andersen.

Han forklarer, at Vestas i Europa hidtil "stort set har kunnet fortsætte arbejdet".

"Men det er klart, at med det, vi ser nu i både Nord- og Sydamerika, er det bare blevet sværere at komme frem til sites," siger Henrik Andersen.

Af specifikke markeder nævner Vestas i dagens meddelelse vigtige markeder som USA og Brasilien - men til dels også i Indien - som har haft en stort set total nedlukning. I Indien har selskabet dog fået startet produktionen op igen, ifølge Vestas-direktøren.

Vestas suspenderer forventninger til 2020  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også