Det er atter muligt for udenlandsk arbejdskraft at tage til Norge og bygge vindparker. Den norske regerings beslutning fra tidligere på måneden om at lukke grænserne for udlændinge uden opholdstilladelse under coronapandemien er blevet revideret, så den nu undtager arbejdstagere i "erhverv, hvor der er kritisk behov for arbejdskraft". Hvilket bl.a. gælder i forbindelse med udbygning af vindkraft.

Revisionen sker efter at den norske vindindustri har råbt vagt i gevær. Den omfattende udbygning, der aktuelt pågår i Norge, var i forvejen plaget af forsinkelser på adskillige projekter, endnu langt før coronakrisen fik møllefabrikker i først Kina og senest Indien og Spanien til at lukke. Men eftersom mængden af vindteknikere langt fra dækker efterspørgslen, risikerede et stop ved grænsen helt at sætte industrien i stå, lød frygten.

Det stop er nu teknisk set afværget.

"Nu har vi anvendt nogle uger af vores liv på at argumentere for, at vi skal give katolikkerne og lommetyvene nede fra Europa lov til at tage til Norge og arbejde på vindparker," lyder det fra Norweas adm. direktør Øyvind Isachsen.

"Vi har haft stor, stor opbakning fra olie- og energiministeriet, der har arbejdet godt med sagen, fordi de godt kan se ræsonnementet i at holde vindprojekterne i gang."

Dyrt at holde folk ude

Benævnelsen af den udenlandske arbejdskraft som katolikker og lommetyve er karakteristisk for Øyvind Isachsens humor. Galgenhumor, kunne man fristes til at sige. I hvert fald har få lande som Norge oplevet så højlydt modstand mod samtlige aspekter af vindudbygningen. Fra møllernes rene eksistens til at projekterne ofte ejes af udenlandske selskaber og bygges med udenlandsk arbejdskraft.

Regeringens beslutning om at lukke udlændinge ind i landet for at opføre vindparker med henvisning til, at det er samfundskritisk arbejde, er da også blevet mødt med kritik af norske foreninger mod vindkraft som La Naturen Leve og Motvind. Men ud over, at det i brancheorganisationens optik er tilfældet, så er det også sund økonomisk fornuft ikke at smække grænserne i.

"Det er samfundskritisik infrastruktur at bygge og færdiggøre kraftværker i Norge – vandkraft såvel som vindkraft – og det har vi brug for udlændinge til," siger direktøren.

"Derudover er det ikke kun de udenlandske specialister, der stoppes ved grænsen. Det samme gør også den udenlandske kapital, mens de norske leverandører til vindparkerne bliver stoppet i deres arbejde. Så enten kan man lade anlægsarbejderne og gravkøernes chauffører sidde derhjemme på dagpenge betalt over et ekstraordinært statsbudget, eller kan man lade pengene komme ind som euro og dollars ved at holde hjulene lidt i gang og lade udlændinge være med til at bygge vindparkerne."

Kommunekarantæne

Imidlertid betyder det ikke, at alle industriens problemer er løst ved den norske revision. For selv om udenlandsk arbejdskraft ikke længere bliver nægtet indrejse, så skal de fortsat i 14 dages coronakarantæne ved ankomst. Lige som de typisk skal det, når de kommer tilbage til deres oprindelsesland. En latens der betyder, at det vil være uhyre svært for virksomheder at rotere deres ansatte.

Men derudover er der også et internt logistisk problem i Norge. For det er ikke kun ved de nationale grænser, at coronapandemien har fået installeret højere grænsebomme – endsige kun for udlændinge. En række norske kommuner har taget yderligere skridt og indført 14 dages karantæne for alle, der krydser kommunegrænsen.

"Nu får man folk ind i Norge. Så bliver den næste udfordring at gøre det muligt også at få flyttet folk internt i Norge," konstaterer Øyvind Isachsen.

Corona stopper den norske vindudbygning

Coronatiltag kan sætte Fosen-byggeri på pause