Vestas genstarter spansk fabrik

Efter en lille uges stilstand som følge af protester er produktionen på vingefabrikken i Daimiel genoptaget. Trods yderligere sikkerhedstiltag er ikke alle dog tilfredse.
Foto: Nuria Chavarri
Foto: Nuria Chavarri

Fra søndag morgen blev der atter produceret vinger på Vestas' spanske fabrik i Daimiel.

Det skete efter fire dages pause, hvor de ansatte var hjemme, efter at skifteholdet forrige mandag nedlagde arbejdet i protest mod, hvad de anså som utilstrækkelige tiltag til at forhindre coronasmitte. I mellemtiden er der pågået forhandling mellem tillidsrepræsentanter og mølleproducenten. De har ført til en række yderligere tiltag.

Det skriver Vestas i en meddelelse.

"Vores prioritet er de ansattes sikkerhed, den maksimale reduktion af smitterisikoen på fabrikken, samtidig med at vi fortsætter aktiviteten for at kunne imødekomme vores kunder," lyder det i pressemeddelelsen.

Nødudgangene er åbne

I meddelelsen noteres det, at den fortsatte produktion sker i henhold til anbefalingerne fra Spaniens erhvervsministerium om at undgå total nedlukning. Samt at de lokale myndigheder fra Castille-La Mancha har inspiceret fabrikken og fundet forholdene tilstrækkelige. Disse er desuden udvides med en række nye tiltag mod corona.

Blandt andet leveres der masker og handsker til alle medarbejdere, der har pligt til at benytte dem. Lige som ansatte, der er over 60 år eller er i risiko på grund af andre sundhedsforhold ikke må møde på arbejde. Derudover reduceres antallet, der samtidig må benytte fællesarealer som kantine og omklædningsrum, sikkerhedsafstande udvides og nødudgange åbnes for indgange for at minimere forsamlinger mest muligt.

Endelig kan medarbejdere frem til den 29. marts vælge at blive hjemme. Forudsætningen er dog, at om end mølleproducenten accepterer lavere produktion, så skal fabrikken holdes i gang. Vælger medarbejdere at blive hjemme, vil det i så fald være uden løn men med de øvrige sociale bidrag i ansættelseskontrakten.

Mere eller mindre det samme

Udgangspunktet blandt de utilfredse ansatte var, at de ville sendes hjem. Hvilket i deres optik skulle ske ved, at Vestas iværksatte en såkaldte erte – et arbejdsmarkedspolitisk redskab i Spanien, hvor arbejdsgiver kan anmode om at sende medarbejdere helt eller delvist hjem. Bl.a. bilproducenten Seat har iværksat en erte, hvor knap 15.000 ansatte er sendt hjem med 80 pct. af deres normale løn.

"Det bør holdes for øje, at aktuelt har vi ingen objektiv årsag til at gennemføre en erte," konstateres det i meddelelsen fra Vestas.

Vestas' tiltag er imidlertid ikke nok til at tilfredsstille alle. Den spanske fagforening UGT har således klaget til arbejdstilsynet på grund af den usikkerhed, de ansatte må leve med, fordi det i flere jobfunktioner ikke er muligt at holde den fornødne afstand til hinanden. Ifølge fagforeningen er mølleproducentens foranstalninger fortsat utilstrækkelige.

"Situationen er mere eller mindre den samme," siger UGT's sikkerhedsrepræsentant i  Comité Intercentros de Vestas Eólicas, Felipe Ruiz, til El Diario.

"I fabrikken såvel som i vedligehold og installation kan sikkerhedsafstandene ikke opretholdes."

Vestas lukker ned for spansk fabrik

Vestas-ansatte stopper produktion i protest

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også