EnergiWatch

Siemens Gamesa var klart størst på havmøller igen i 2019

Den tysk-spanske mølleproducent sejlede sine konkurrenter agter ud sidste år.

Foto: Siemens Gamesa

Siemens Gamesa var sidste år atter den klart største leverandør på markedet for havvindmøller - foran MHI Vestas, som er et joint venture mellem Vestas og japanske Mitsubishi.

Ifølge tal fra Bloomberg News Energy Finance, BNEF, leverede Siemens Gamesa vindmøller med en samlet kapacitet på 3,3 gigawatt ud af et samlet marked, der opgøres til 7,5 gigawatt målt på nyinstalleret kapacitet.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed fordoblede Siemens Gamesa sine leverancer i forhold til året før, og leverancerne var mere end tre gange højere end de 1,04 gigawatt, som den nærmeste forfølger, MHI Vestas, stod bag.

De to største havmøllemarkeder sidste år var Storbritannien og Kina, hvor der blev installeret henholdsvis 1,9 og 2,7 gigawatt. Alle leverancerne til Storbritannien blev leveret af Siemens Gamesa, mens hovedparten af møllerne i Kina blev opsat af lokale aktører som Shanghai Electric, Envision, Goldwind og Ming Yang.

De 7,5 gigawatt, som blev opsat sidste år, var rekord, men BNEF forudsiger, at de årlige installationer mellem 2025 og 2030 vil komme op på 19 gigawatt i gennemsnit.

Vindindustri nedtoner virusfrygt

MHI Vestas ikke længere foretrukket i USA

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere