99 problemer men prisen er ikke et af dem. Det kunne umiddelbart være melodien til USA's gryende havvindindustri, der aktuelt bøvler med især udskudte miljøgodkendelser men også bl.a. blottede kabler på den eneste eksisterende havpark, Block Island, og gryende protester over udsigten til havmøllerne.

Men senest med 7,8 cent/kWh (53,4 øre/kWh) på Mayflower Wind har prisen hidtil været overraskende lav. Nuvel, højere end på det modne marked i Nordsøen, men omvendt langt lavere end f.eks. på det andet store vækstmarked, Taiwan.

Den sang synger S&P Global Rating imidlertid ikke med på.

"Vi mener, at denne strømkildes levetidsomkostning (LCOE) fortsat er urentabel i USA med mere end 85 dollar/MWH (eller 65 dollar/MWh med skatterabat), sammenlignet med prisen på konkurrerende teknologier," konkluderer ratingbureauet i et notat, hvor prisen for gas opgøres til 68 dollar/MWh og landvind til 40 dollar/MWh.

Tre årsager til høj pris

Dog kan det bemærkes, at notatet ikke tager højde for vinderprisen på Mayflower Wind, men til gengæld en række tidligere projekter. Block Island fik tildelt en indledende pris på 244 dollar/MWh, mens også andre tidlige projekter som South Fork og Skipjack hiver gennemsnittet noget i vejret. Samtidig bemærker S&P dog, at f.eks. Massachusetts oprindeligt indskrev, at ethvert projekt i delstaten skal være billigere end det foregående.

Ratingbureauet opgør tre årsager til, at prisen på havvind i USA er høj. Dels evnen til at opnå samme kapacitetsfaktor som i Europa, dels utilstrækkeligheder i nettet, og dels de logistiske barrierer med bl.a. Jones Act, der besværliggør udenlandske fartøjers drift i amerikanske vande, samt den import af nøglekomponenter såsom møller, der ventes at dominere de mange adskillige års udbygning.

Med hensyn til kapacitetsfaktoren er vurderingen, at der er en større risiko for en lavere faktor på grund af de mindre detaljerede data om vind og vejrforhold i amerikanske vande. Det noteres dog, at den teknologiske udvikling kan øge produktionen betydeligt – om end sådanne naturligvis i så fald ikke er isoleret til havparker i USA.

"ITC [skatterabatten for bl.a. havvind, red.] og teknologiske innovationer bidrager i betydelig grad til at drive LCOE ned for havvind i retning af de konventionelle teknologier. F.eks. mener vi, at en stigning på 10 pct. i kapacitetsfaktoren – eller genintroduktionen af 30 pct. ITC – alt andet lige vil få LCOE til at falde med 20 dollar/MWh," skriver ratingbureauet.

Forsigtige optimister

Omkring netforstærkningerne er sammenligningen med Europa præget af, at mange europæiske lande selv betaler for den post. Det samme er ikke tilfældet i USA. Men uventede omkostninger til at opgradere nettet på land samt usikkerheden om, hvorvidt projekterne er sikret nettilslutning, når de står klar, er for alvor det, der holder projektudviklerne vågne om natten, konstateres det.

"I samtaler med industrieksperter blev det klart, at den store bekymring omkring amerikansk havvindproduktion ikke omhandler risiko for ressourcer, møllernes ydeevne eller sågar byggeriet. Derimod er det store fokus på uplanlagte omkostninger til at opgradere transmissionsnettet på land, placeringen af projekter i uafhængige systemoperatørers (ISO) kø til interconncetion i tid og tilslutningen af havvindkabler," fastslås det.

"Integrationen af produktionen fra den foreslåede udbygning af 26 GW på Østkysten vil næsten med fuld sikkerhed kræve udviklingen af sammenkoblede net og omkring 3.000 mil transmissionskabel til søs."

Notatet konkluderer ikke desto mindre, at S&P er "forsigtige optimister" omkring udsigten til havvind i USA.

Shell og EDPR sætter ny prisrekord for havvind i USA