EnergiWatch

Status i vindindustrien: Tre vindere, to tabere og en stor ubekendt

Vestas, GE og Siemens Gamesa havde hver især noget at glæde sig over i 2019, men Corona-virussen truer de forventede 75 GW i år, hvor udviklere allerede nu tager forbehold for forsinkelser.

Her gemmer sig en maskine fra sidste års vinder af VM i vindmølle. Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

Den oplagte konklusion på BloombergNEF's årlige opgørelse af det forgangne år i vindindustrien er klar: Vestas snublede i 2019.

"I top 10 over mølleproducenterne led Vestas det største fald i markedsandele, ned fire procentpoint til 18 pct., mens dets konkurrenter vandt indpas," konstaterer det toneangivende analysehus.

Imidlertid er der et par aber dabeis at bemærke til den konklusion.

Fald fra det anormale

Først, naturligvis, det oplagte faktum, at Vestas for nu fjerde år i træk kan lade sig kåre som vinder af VM i mølleproduktion på BNEF's rangliste. Dernæst at 2018 var en anormalitet, hvor den danske producent havde sin største markedsandel siden 1990'erne. Målt over de seneste fem år var markedsandelen i 2019 således stadig den næsthøjeste for selskabet.

Endelig kan der som en kuriositet noteres en bemærkelsesværdig forskel i forskellige opgørelser. For mens BNEF opsummerer Vestas' år til 9,6 GW, så meddelte mølleproducenten selv i sin årsrapport, at der sidste år blev leveret 12,9 GW – altså 34 pct. mere.

Djævelen i detaljen er givetvis, at Vestas krydser sine møller af på et tidligere stadie end analysehuset. Mens producenten bogfører sine megawatt, når deres arbejde på sitet er afsluttet og overdraget til kunden, så stopper Blooomberg NEF først uret, når de får nys om at møllerne er taget i fuld drift. Der har således også i tidligere år været forskelle.

For et år siden var Vestas leveringer dog kun 7,5 pct. højere, hvilket kan antyde forberedelserne til det uhyre travle 2020, hvor BNEF forventer, at 75 GW bliver taget i drift. En stor del i USA, hvor den fulde PTC-ordning kører på sit sidste år.

Blæst af banen til søs

Metodeforskellen gælder i øvrigt også for andre producenter som GE. De 9,5 GW, der blev opgjort i sin seneste årsrapport, er 29 pct. højere, end de 7,4 GW, der er med i den nye opgørelse.

Det hindrer dog ikke amerikanerne i at have haft den største fremgang i markedsandele på 3,2 ppt. til 13,1 pct. Det skyldes vel at mærke ikke kun styrken på hjemmemarkedet men også asiatisk fremgang: Målt på verden uden for Europa var GE sidste år blot 5 MW fra at være lige så store som Vestas.

Endelig kan Siemens Gamesa også tage gode tal med sig fra opgørelsen. En smule fordi producenten gik et nøk frem på landvind, men især fordi dominansen til søs var tæt ved komplet i Europa og forholdsvis suveræn selv med det hurtigvoksende kinesiske marked in mente. Med 3,3 GW i ny drift blev konkurrenterne "blæst af banen", konstaterer BNEF.

Enercon ude af top 10

Tilbage på land var det dog også tilfældet andetsteds på markedet. For eftersom der kan findes gode ting at pege på hos både Vestas, GE og Siemens Gamesa, så tilsiger logikken, at det samme ikke kan gælde for ret mange andre. Eller med andre ord Nordex og Enercon.

De tyske mølleproducenter havde i lighed med hjemmemarkedet et horribelt 2019. Især Enercon, der med mindre end 1,4 GW for første gang rykkede helt ud af mølleproducenternes superliga, hvor den kriseramte fabrikant blot to år tidligere rangerede lige efter de fire store mastononter.

Goldwind trues

Den sidste del af sidstnævnte kvartet er naturligvis Goldwind, der sidste år atter var verdens næststørste landvindproducent. Trods det og trods en nominel fremgang på en gigawatt i installationerne, kan der dog argumenteres for, at sidste års største taber skal findes netop her. For samlet steg det kinesiske marked med 5,5 GW til knap 26 GW i 2019, og den fremgang var andre bedre til at opsnappe.

Envision og Ming Yang lagde henholdsvis 2,5 og 2 GW til deres installationer og nærmede sig dermed de sidste års suveræne førerhund på verdens største marked. Mens selv vindpioneren Windey fortsatte de seneste års bemærkelsesværdige comeback som mølleproducent og gik med godt en fordobling af sine installeringer til 2 GW mere frem.

Set isoleret på APAC-regionen – hvor Kina udgør langt størstedelen – faldt Goldwinds markedsandel således til 28,8 pct. fra 34,5 pct. i 2018.

Så selv om også det kinesiske marked er i gang med en konsolidering, så går det ikke nødvendigvis i retning af, at Goldwind tager det hele. Også fordi andre som ikke kun Envision og Ming Yang men også Siemens Gamesa-partneren Shanghai Electric gør store indhug på det stadig vigtigere havmøllemarked. I år forventer BNEF, at der installeres 3,8 GW havvind i Kina, svarende til en ottendedel af landets samlede installation.

Coronaens konsekvenser

Den andel har analysehuset i øvrigt for nyligt justeret opad om end af negative årsager. For selv om konsekvenserne af Corona-virussens udbrud endnu langt fra er kendt, så er der allerede nu begyndt at blive skruet ned for de forventninger, der for Kina ellers var voldsomt høje på grund af udløbet af den hidtidige kinesiske støtteordning ved årets udløb.

BNEF har foreløbigt reduceret sin forventning til Kina med 1 GW til 30 GW – i sin positive prognose vel at mærke. Forværres tilstanden ind i næste kvartal tilsiger det negative scenarium imidlertid, at der hakkes yderligere 2 GW landvind og 0,8 GW havvind af estimatet.

Kynisk betragtet er det dog for industrien positivt, at sygdommen har sit epicenter i Hubei snarere end Hebei. For modstat provinsen omkring Beijing og Tianjin 1.000 kilometer længere mod nord, er der ikke stor produktion i den hårdest ramte provins. Om end en del af de 1,7 GW, der er under opførelse i Hubei kan se frem til forsinkelse, vurderer analysehuset.

"En decentraliseret hjemlig vindmølle-leverandørkæde betyder, at ingen producent er unikt ramt af udbruddet. Hubei-provinsen har ingen nacelle-fabrikker. De omkransende provinser Hunan, Hunan og Jiangxi har samlet 3,4 GW, blot 6 pct. af Kinas samlede landmøllekapacitet," opsummerer BNEF i et notat tirsdag, hvor der dog bemærkes, at der er usikkerheder i leverandørkædens ydre led

"Leverandører længere upstream er mere spredt og muligvis placeret i mere påvirkede regioner."

Frygt for forsinkelser

Usikkerheden om virussens konsekvenser er dog ikke isoleret til de kinesiske projekter og producenter. Også de vestlige producenter sourcer betragtelige dele af både hovedkomponenter som vinger og de mere granulære råvarer inde i møllen fra Kina.

De første projektudviklere er da også allerede nu begyndt at tage deres forbehold. Da Bonheur – der blandt andet omfatter projektudvikleren Fred Olsen Renewables – i sidste uge præsenterede sit seneste regnskab, blev det bemærket, at mølleleverancerne i slutningen af næste kvartal til den svenske park Högaliden "kan være forsinket på grund af Corona-virussens udbrud".

Fred Olsen Renewables ønsker ikke at uddybe over for EnergiWatch men henviser i stedet til Vestas, der skal levere møllerne. Her er der dog heller ikke den store lyst til at spå om ukendte fremtidsscenarier. Endsige give detaljer om, hvor stor en del af den kinesiske produktion, der genopstartede i lørdags, der nu er i sving.

"Det er for tidligt at sige, at der helt sikkert vil være forsinkelser på projekter. Samtidig har Corona-virussen selvfølgelig en påvirkning," sagde pressechef i Vestas, Anders Riis, mandag til EnergiWatch.

"Men vi forsøger at bruge vores globale netværk til at afhjælpe påvirkningen. Vi er i løbende dialog med kunder og leverandører om, hvordan vi sikrer produktionen. Men foruden at både vores egne og underleverandørernes fabrikker er ved at starte op igen, lige som vi heldigvis har en lagerbeholdning, der er i stand til at holde os kørende i nogen tid."

Selv hvis virussen er peaket og produktionen kan vende tilbage til BNEF's forventning om installering af 75 GW i 2020, synes en ting dog sikkert. Ingen af mølleproducenterne har tid til at snuble bare det mindste i et år, der trækker op til at blive umanerligt travlt helt til sidste dag.

 

Vestas når nyhistorisk global markedsandel

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere