EnergiWatch

Analysehus ser 420 GW havvind opsat i 2040

Havvindinstallationerne vil i 2030'erne årligt overgå den nuværende installerede kapacitet, lyder det i en ny rapport. 

Foto: Equinor

En gigantisk vækst er i vente på havmøllemarkedet, som frem til udgangen af årtiet ventes at vokse til 165 gigawatt fra det nuværende niveau på 25 gigawatt, mens udbygningen frem til 2040 ventes at stige til 420 gigawatt.

Det skriver Recharge News med henvisning til en rapport fra det britiske analysefirma Rethink Energy.

Ifølge rapporten vil markedet vokse til årlige installationsrater på 30 gigawatt om året i 2030'erne.

Europa ventes på opsætninger at blive overhalet af installationerne i Asien i 2026 som følge af en massiv udbygning i Kina, mens USA ventes at få baghjul som følge af "konflikterne i politikker og manglen på maritim parathed og transmissionsudbygning".

Offshoremarkedet kommer i perioden dermed til at fylde mere og mere af de samlede installationer på vindmøllemarkedet. Det sker i takt med at fortsatte reduktioner i prisen på havvindenergi, som ifølge analysefirmaet bliver en nøgleteknologi for de næste 20 år.

"Vi siger ikke, at onshore er dødt, men det vil have tabt sin overlegenhed," vurderer Rethink Energy ifølge Recharge.

Mens offshoreindustrien ventes at nyde godt af erfaringerne og skalaen fra onshore vindmølleindustrien, så vurderer Rethink Energy, at ekspansionen af havvind i USA vil blive dæmpet af begrænsede maritime ressourcer, specielt på fartøjer til installation og vedligeholdelse.

Senere i 2020'erne forudser analysefirmaet en vækst fra installation af flydende havmøller, hvor energiprisen ventes at komme på niveau med konventionelle havmøller med fundamenter hæftet til havbunden mellem 2028 og 2030.

Vattenfalls bekymring: Big Oil kan presse afkastet på havvind ned

Siemens Gamesa udpeget til havprojekt på 2.640 MW 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs