Andelen af vindenergi i det danske elmiks er højere end nogensinde. Efter et dyk i 2018 vendte vinden atter sidste år, hvor de danske møller producerede, hvad der svarer til 46,9 pct. af det samlede danske elforbrug. Det selv om en relativt vindfattig anden halvdel af året gjorde 2019 til et middelgodt vindår.

Det viser tal, som Wind Denmark har beregnet.

"Det er rigtig glædeligt, og vi nærmer os med hastige skridt en milepæl, hvor vindmøller dækker halvdelen af vores elforbrug i gennemsnit," siger adm. direktør Jan Hylleberg.

For selv om også andelen af sol med et mulehår satte ny rekord, så er den magiske halvdel akkurat ikke nået for den vedvarende energi. Sol dækkede således 2,82 pct. af elforbruget, hvilket giver en samlet andel sol og vind på 49,7 pct.

Hvis statistikken kun går frem til den 13. december, hvor Energinets seneste validerede data i skrivende stund er fra, nås dog en andel på 50,4 pct. Men under alle omstændigheder er det kun et spørgsmål om kort tid, før vind alene dækker mere end halvdelen af elforbruget.

"Det forventer jeg vil ske i løbet af 2020 eller senest i 2021, hvor den næste havvindmøllepark Krigers Flak på 600 MW forventes at gå i drift," forudser Jan Hylleberg.

At det er havmøllerne, der allerede nu vinder terræn, viser tallene for 2019 da også tydeligt. Efter at Horns Rev 3' 407 MW blev nettilsluttet i slutningen af 2018 er andelen af havvind i forhold til det danske elforbrug steget med omkring 4,5 ppt. Det på trods af bl.a. lange udetider hos den første Horns Rev-park i begyndelsen af sidste år.

Fortsat er det dog landvindmøllerne, der er suverænt det største islæt til den reelle vedvarende energi i Danmark. Selv om der praktisk talt ikke blev tilsluttet nye møller på nettet sidste år, steg landmøllernes andel til rekordhøje 29,2 pct., da vindforholdene trods alt var bedre end det sløje vindår 2018.

Der kommer dog også nye landmøller, efterhånden som projekterne fra de seneste udbud eksekveres. Lige som der også er betydelige mængder såvel kystnær som havvind og sol på vej i de kommende år. Energistyrelsens seneste prognose tilsiger således, at den vedvarende energi dækker det fulde danske elforbrug fra 2028.

Frem for at dvæle ved sidste års næsten opnåede milepæl har Jan Hylleberg da også blikket rettet frem mod den fremtid.

"Danmark er uden sammenligning verdensmestre i at balancere store mængder vindenergi. 2020’erne skal dog blive det årti, hvor vi for alvor får taget hul på at ibrugtage den grønne strøm i vores opvarmning og transport og ikke mindst til produktionen af grønne brændsler som brint og ammoniak," fastslår direktøren.

Mere tysk end norsk import

Imidlertid er sidste års øgede mængde vind ikke ensbetydende med, at den danske elforsyning sidste år var grønnere.

En af årsagerne til, at Danmark er gode til at håndtere store mængder vedvarende energi i nettet, er dog også den geografiske placering. Sagt en smule forenklet er Danmark den smalle del af et timeglas, med de store nordiske vandreservoirs for oven og de tyske kulkraftværker for neden.

Over de seneste år har nedlukningen af de centrale værker medført, at Danmark trods udbygningen med især vind i stigende grad er blevet elimportør. Sidste år dækkede import af strøm således en sjettedel af det samlede forbrug.

Samtidig ser der ud til at være sket et markant skifte i, hvor strømmen kom fra. Mens det normalt er forbindelserne fra Sverige og især Norge, der fylder i de danske net, flød størstedelen i 2019 for første gang over grænserne fra Tyskland. Eftersom en gennemsnitlig kWh tysk strøm udleder markant mere CO2 end tilfældet er hos de nordiske naboer, kan elforbrugets CO2-aftryk derfor godt vise sig at være steget sidste år.