Havvindkontrakt i USA er forsinket

Forhandlingerne mellem Shell og EDPR på den ene side og distributionsselskaberne i Massachusetts på den anden er ikke nået i mål til tiden. Der er endnu ikke nået enighed om "nøglevilkår".
Foto: Reuben Wu / GE
Foto: Reuben Wu / GE

Mayflower Wind skulle officielt have været det anden havvindprojekt i Massechusetts i fredags. Men tidsfristen er udløbet, uden at det endnu har resulteret i underskrivelsen af en kontrakt mellem projektejerne, Shell og EDPR, og de distributionsselskaber i delstaten, der skal stå for aftaget.

Det meddeler Massachusetts agentur for vedvarende energi, Masscec, mandag.

"På nuværende tidspunkt er distributionsselskaberne i de afgørende stadier af forhandlingerne med Mayflower Wind baseret på de priser, vilkår og forhold, der er indeholdt i det valgte bud," lyder det i brevet, der er afsendt fredag på vegne af distributørerne Massachusetts Electric Company, Nantucket Electric Company og National Grid.

"Om end der endnu ikke er nået enighed om visse kontraktuelle nøglevilkår, hvilket forhindrer distributionsselskaberne i at eksekvere kontrakter per 13. december 2019 som påtænkt i RFP'en [udbuddet, red.], så forbliver distributionsselskaberne engagerede i at arbejde med Mayflower Wind i god tro om at løse de tilbageværende problemer og færdiggøre kontraktforhandlingerne så snart som praktisk muligt."

Mayflower Wind blev ellers kåret som vinder i god tid i slutningen af oktober, knap to uger før delstatens tidsfrist. Det skete foran projekter fra Ørsted/Eversource og CIP/Avangrid og på baggrund af et lavere bud. Med mindre delstaten ændrer på sin procedure fra da Vineyard Wind vandt det første udbud sidste år, offentliggøres den budte vinderpris dog ikke før samtlige kontrakter er underskrevet.

For såvel Shell som EDPR er projektet første gang, der skal opføres havvind i USA. Olieselskabet og den portugisiske projektudvikler var sidste december blandt de tre vindere, der betalte 135 mio. dollar for at leje et havvindareal syd for Massachusetts. Projektet ligger dermed i samme klynge som bl.a. Vineyard Wind, hvis etableringstilladelse er blevet stærkt forsinket af et krav om en udvidet miljøundersøgelse.

Ørsted og CIP fravalgt til havvindprojekt i USA

Olieindustrien køber sig ind i USA's havvind for milliarder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også