Athena lander under det ventede men alligevel højere end sidste år

Det danske energiselskab nåede ikke den forventede vindproduktion i november, men havde alligevel fremgang i forhold til sidste år.
Arkivfoto. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det danske energiselskab Athena, der driver sol- og vindparker uden for Danmarks grænser, havde fremgang i produktionen af vindenergi i Italien og solenergi i Spanien i november.

Samlet steg Athenas nettoproduktion i årets næstsidste måned med 15 pct. til 4125 megawatttimer (MWh) sammenlignet med samme måned sidste år.

Det fremgår af en meddelelse fra Athena, der tidligere har været kendt under navnet Greentech Energy.

"I november 2019 var den samlede vindproduktion 24 pct. lavere end forventet. Produktionen var alligevel 18 pct. højere end i samme periode sidste år grundet særdeles svage vindforhold i november 2018," skriver Athena.

År til dato-nettoproduktionen, eksklusive de frasolgte aktiver i 2019, var på forventet niveau og 16 pct. højere end i samme periode sidste år, oplyser energiselskabet.

Også produktionen fra selskabets solanlæg lå under det forventede - nemlig 11 pct. lavere.

"År til dato-nettoproduktionen, eksklusive de frasolgte aktiver i 2019, var lidt lavere end forventet og lidt højere end i samme periode sidste år," lyder det om produktionen af energi fra solen.

Set over hele året har Athena øget nettoproduktionen med 12 pct.

Athena havde god fart på italienske møller i oktober

Athenas nettoproduktion faldt i juli 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også