EnergiWatch

Hydro-koryfæer vil bygge Europas største batterifabrik og Norges største vindpark

Freyr vil lægge næste led til det nordiske batteribælte med en fabrik på 32 GWh, der skal stå klar i 2023, og Norges største vindpark på op til 600 MW. Bag projektet står tidligere ledende personer fra Norsk Hydro, der allerede har indgået aftaler med Siemens.

Illustration af Freyrs fabrik i Mo-i-Rana. Foto: PR / Freyr

Helt oppe under verdens tag kan du efterhånden mærke elektronerne sitre i luften ved jordoverfladen som pendant til nordlysets dans i atmosfæren.

Områderne et par hundrede kilometer syd for polarcirklen i Norge og Sverige, er nemlig ved at transformere sig til Europas bankende elektriske hjerte i form af store vindprojekter som norske Fosen Vind på 1 GW, svenske Markbygden på 4 GW og Europas første annoncerede gigafabrik for batterier, Northvolt Ett, Skellefteå.

Sidstnævnte får konkurrence i form af Freyr batterifabrik, der med en kapacitet på 32 GWh vil være dobbelt så stor som Northvolt Ett. Fabrikken kommer til at ligge i Mo i Rana, der med sine 18.000 indbyggere i den danske bevidsthed primært er kendt gennem det klassiske rockband Moirana fra start 70'erne.

Nu vil Freyr dog sætte Mo i Rana på verdenskortet med en fabrik til 30 mia. kr., der på sine 350.000 kvadratmeter årligt vil kunne producere batterier til 600.000 elbiler. Og ikke nok med det. Freyr satser på at overhale Northvolt indenom og åbne fabrikken allerede i 2023, hvor Northvolt Ett efter planen endnu ikke er oppe på 32 GWh. Strømmen skal komme fra en vindpark på 600 MW, som selskabet ligeledes bygger.

Det vil være den største enkeltstående vindpark i Norge, hvis det lykkes.

Uanset hvad står og falder alt ikke med denne vindpark, når batterifabrikken skal realiseres. Men det gør naturligvis alt noget lettere.

Tom Jensen, adm. direktør for Freyr

Dermed lever drømmen om et nordisk batteribæltet kyssende polarcirklen i bedste velgående.

Uafhængighed fra Kina

Ræsonnementet står bøjet i neon. Volkswagen forventer, at det europæiske marked fra 2025 vil efterspørge 150 GWh batterier årligt, hvilket svarer til 3 mio. elbiler årligt. I øjeblikket står Kina alene for 73 pct. af den samlede produktion af lithium-ion batterier, mens Europa står for beskedne fire pct. på hovedsageligt mindre produktionsfasciliteter.

"Der er en bundsolid businesscase, selvom prispresset på omkostninger er stort. Der er nemlig ingen tvivl om, at i takt med at elektrificeringen bliver rullet ud, kommer batterier til at spille en større og større rolle. Naturligvis indenfor personbiler, men vi ser også åbninger inden for den tungere transport og den maritime sektor og endda også i fly, når batterierne bliver endnu lettere," siger adm. direktør for Freyr, Tom Jensen.

Det er ikke blot national stolthed, der har fået Freyr til at vælge Norge som lokationen for deres batterifabrik.

"Norges landbaserede industri har nogle åbenlyse fordele med en usædvanlig billig strøm, der er fuldstændig grøn. Samtidig har vi i Norge en lang historik med energiintensiv sværindustri, så erfaringen med store proces-industrielle projekter er der ligeledes," siger Tom Jensen, der selv har erfaring fra Norges titan indenfor Norges sværindustri, Norsk Hydro, hvor han i ni år bestred titlen som Senior Vice President.

Også grundlæggeren af Freyr, Torstein Dale Sjøtveit, har en fortid hos Norsk Hydro, hvor han tidligere har været direktør for selskabets alluminiumsforretning. Norsk Hydro står alene for 14 pct. af Norges strømforbrug, hvormed de to herrer ingenlunde er ukendte med det enorme energiforbrug, som en batterifabrik kræver.

Vi har også et stærkt momentum med masser af interesse fra både Europa og Asien

Tom Jensen, adm. direktør for Freyr

Partnerskab med Siemens

I øjeblikket er der tæt nåleskov udenfor Mo i Rana, og det kommer primært til at afhænge af finansieringen, om Freyr bygger et luftkastel eller en gigafabrik, der bringer 2.500 arbejdspladser til regionen, i den.

30 mia. kr. er en sjat penge, og hvis Northvolt udstikker retningen for det nordiske batterieventyr, kan noget tyde på, at investorernes sult efter polarbatterier ikke står mål med businesscasens løfter. Northvolt døjede flere gange undervejs i opstartsfasen med finansieringsproblemer lige indtil et partnerskab med tyske Volkswagen ikke bare åbnede, men nærmere sparkede døren ind til offentlige europæiske investeringskroner.

En sådan sværvægter har Freyr endnu ikke om bord. Endnu, forstås det.

"Vi skal rejse 15 mia. kr. (12 mia. DKK, red.] til de første 16 GWh, som vi vil starte byggeriet af i 2021, og det er naturligvis vigtigt med flere industripartnere. Det er en vigtig fremtidig målsætning, som står højt på listen. Vi henter kapital lige nu for at opbygge organisationen, og det er klart, at med en ambitiøs plan er det en stor opgave at hente kapital til udbygningen. Men vi har også et stærkt momentum med masser af interesse fra både Europa og Asien," siger Tom Jensen.

Direktøren peger på, at Freyr allerede har fået tilsagn om 55 mio. kr. fra EU's innovationsfond EIT Innoenergy, og at der stiles mod yderligere 187 mio. kr. frem mod foråret 2020. Freyr har desuden vurderet, at 50-70 pct. af de 12 mia. DKK vil kunne være gæld.

Det primære fokus er dog i øjeblikket at indgå partnerskaber, der kan give Freyr de nødvendige input og kunder, samt vigtig know how og de rette licenser. Ifølge Tom Jensen vil Freyr købe licenser til eksisterende teknologi og videreudvikle denne, hvilket er en proces, som er i fuld gang. Målsætningen er at lave verdens mest priseffektive batterier, siger Tom Jensen.

Et eksempel på et sådan samarbejde, var da Freyr for en måned siden præsentere et partnerskab med Siemens om dennes Digital Enterprise portfølje. Ifølge Freyr vil Siemens teknologi både være vigtigt som systemintegrering og som digital simuleringsbasis i produktionen af battericeller.

Fred på fjeldet

Freyr er den oldnordiske stavemåde for Frej, Frejas bror, hvis ankomst varsler fred, fordragelig og frugtbarhed.

Hvorvidt Freyrs fabrik i Rana bliver et frugbart foretagende eller ej afhænger i høj grad af selskabets planer om at bygge en 600 MW vindpark på Sjonfjellet. Og hvor selve fabrikken fortrinsvist er blevet hilst velkommen med åbne arme og skåltaler om velstand, har vindparken omvendt givet anledning til konflikt frem for fred.

Som det typisk sker for store vindparker i det norske, er planen blevet mødt med voldsomme protester, hvilket kan blive et problem for Freyr, der forventer, at strømmen fra vindparken vil kunne nedsætte energiomkostningerne med op til 20 pct.

"En batterifabrik af denne størrelse vil på fuld kapacitet kræve op mod tre TWh strøm om året. I dag er der allerede overskudsenergi i området, men vi vil komme til at bruge en stor del af den, hvilket naturligvis vil komme til at påvirke andre kunder. Den eneste fornuftige løsning er at tilføre ny energi, men det er en lang proces, hvor ansøgningen om tilladelser også er lidt uklare i øjeblikket," siger Tom Jensen, der dog tror, at projektet vil lykkes, således Mo i Rana ikke blot får Europas største batterifabrik, men også Norges største vindpark:

"Med vores tidslinje mener vi, at det er realistisk, at den bliver bygget, for vi har en god faktabaseret dialog med kommune, grundejere og andre relevante aktører," siger Tom Jensen.

Vindparken vil være det største enkeltstående vindprojekt i Norge og kæmper en kamp op af bakke. Tilbage i 2013 blev der dog foreslået en vindpark på Sjonfjellet, og dengang blev det til et rungende nej fra kommunen og lokalsamfundet. Spørgsmålet er nu, om lovningen af en batterifabrik har mildnet gemytterne hos politikere og naturelskere.

"Energiomkostningerne ved at lave batterier er høje, men det er naturligvis ikke alt. Vi vil uanset hvad indgå en PPA fra eksisterende vandkraft for at sikre os mod udsving. Men det er klart, at værdien ved at udvikle vindparken er stor, da det også vil skabe egenkapital for finansieringen af batterifabrikken. Derudover er det også uansvarligt at misse muligheden for at tilføje elnettet ny vedvarende energi" siger Tom Jensen, der dog i samme åndedrag nedtoner betydningen af vindparken:

"Uanset hvad står og falder alt ikke med denne vindpark, når batterifabrikken skal realiseres. Men det gør naturligvis alt noget lettere. Og så er det også det ansvarlige at gøre. Det er også værd at tage med."

Grønne brændstoffer kan blive Danmarks nye energieventyr – hvis vi kan nå det

Northvolt går til stålet med ny tysk batterifabrik

Nu rykker den næste grønne revolution: Put vindmøllestrøm i tanken

Nyt studie: En elbil skal køre 219.000 km, før den er lige så ren som en dieselbil

Nikola: Vi har fordoblet elbilers rækkevidde

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere