Ørsted indgår elkøbsaftale på tysk nulpark

Med PPA på 100 MW sikrer energiselskabet sig lettere finansieringsvilkår på den kommende tyske Borkum Riffgrund 3-park, der efter planen sættes i søen om seks år uden pristillæg.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
MAZ PLECHINGER

Ørsted har indgået en tiårig elkøbsaftale med den tyske kemivirksomhed Covestro.

Det skriver Børsen.

Selskabet vil aftage produktionen fra 100 MW af den kommende tyske Borkum Riffgrund 3-park på 900 MW. Projektet er en sammenlægning af de tre projekter, det danske energiselskab vandt ved at lægge bud uden tilskud ved de tyske udbud i 2017 og 2018.

"For over 10 pct. af volumen har vi nu ikke elprisrisikoen på det her projekt. Det er en ganske stor aftale og den første aftale, hvor et tysk industriselskab med en stor efterspørgsel på elektricitet laver sådan en aftale," siger Rasmus Errboe, der er Ørsteds regionsdirektør for havvind i Kontinentaleuropa, til Børsen.

Efterhånden som havvindprojekter nærmer sig støttefrihed, bliver elhandelsaftaler stadig vigtigere for at skaffe finansiering.

Aftalen i Tyskland er dog ikke den første af sin slags, Ørsted indgår. I februar landede energiselskabet en ligeledes tiårig PPA med selskabet Northumbrian Water på omkring 100 GWh fra den britiske park Race Bank. Lige som en række andre parker har indgået elhandelsaftaler med private selskaber af forskellig karakter.

Bl.a. har Engie lavet en PPA'er på 92 MW med Google på Norther, Eneco har ad to omgange afsat 90 MW af kapaciteten på Borssele 3+4 til Microsoft, mens Danske Commodities i sommer tegnede tre af slagsen med 15-20-årige løbetider. Måske ikke overraskende skete indkøbene hos parker som selskabets ejer – Equinor – har lod i, da handelsselskabet indgik aftaler på samlet 437 MW på Hywind Scotland, Dudgeon og Sheringham Shoal.

Ørsted har endnu ikke truffet endelig investeringsbeslutning på Borkum Riffgrund 3. I lighed med energiselskabets andet – og statsstøttede – tyske projekt Gode Wind 3 forventes det at ske senest i 2021. Parkerne skal ifølge udbudsbetingelserne være opført i 2024/25.

Google går for første gang ind i havvind

Danske Commodities fortsætter britisk offensiv

Danske Commodities indgår elkøbsaftale om havmøllepark

Danske Commodities indgår elkøbsaftale i første flydende havvindpark

Ørsted indgår britisk elkøbsaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også