Shell-chef revser sikkerheden i havvindindustrien

Der er meget at lære for havvindindustrien, når det kommer til sikkerhed – for eksempel fra olie- og gasselskaberne. Det fastslår Shells vicepræsident for vindudvikling, Dorine Bosman, i et interview med EnergiWatch.
Foto: Mathias Julius Falkengaard
Foto: Mathias Julius Falkengaard

OFFSHORE 2019:

256 uheld på et enkelt år er ganske enkelt for mange.

Det lagde Dorine Bosman vægt på, da hun tirsdag formiddag holdt tale under Wind Europe-konferencen i København. Hun er ansvarlig for Shells udvikling af vind, og argumenterede for, at det er vigtigt at udbrede havvind på en ansvarlig måde.

Med færre uheld. For at undgå de 256 tilfælde, som blev indregistreret i løbet af 2018.

Da EnergiWatch efterfølgende talte med Dorine Bosman, gav hun udtryk for, at havvindindustrien kan forbedre sikkerheden på en stribe forskellige områder.

"Der er en række ting, der skal gøres. Først og fremmest handler det om at få styr på procedurer og processer. Man skal finde ud af, om man kan designe det på en mere sikker måde i forhold til, hvilke værktøjer, man bruger, hvordan arbejdsgangene ser ud og hvilket beskyttelsesudstyr, man gør brug af. Vi har fundet ud af, at over tid, så må sikkerhed altid komme før produktion," sagde hun.

"Folk skal ikke arbejde, hvis de ikke synes, det er sikkert – og de skal ikke straffes for at lade være. Det er det mindset, det kræver. Det er svært, men det er det, der skal til," føjede hun til.

Shell-chefen ser det som afgørende for havvindens succesfulde fremfærd, at der bliver gjort noget ved sikkerheden.

Og hun mener ikke, at det er et område, der bliver talt nok om i branchen.

Må se mod olie og gas

Under sit oplæg havde Dorine Bosman peget på, at industrien må lære af olie- og gasbranchen, hvorfra hun selv har omkring to årtiers erfaring.

Også selv om uheldene i fjor ikke kostede nogen liv i havvindbranchen.

"Uheld som de 256 sidste år kan føre til dødsfald eller livsinvaliderende skader. Kun held gjorde, at der ikke skete noget værre. Men 256 uheld er i mine øjne 256 for mange," sagde hun.

Herefter bemærkede Dorine Bosman, at man har måttet lære det på den hårde måde inden for olie og gas. Men i dag er sikkerheden så til gengæld fem gange så høj som i havvindindustrien.

Olie- og gasbranchen har en indberetningsrate for uheld på i alt 0,9 tilfælde per en million arbejdstimer. I havvindindustrien er tallet 4,55 på samme tid.

Der er med andre ord plads til forbedring. Påkrævet forbedring.

Et af de store temaer ved Wind Europe-konferencen er således, at der i Europa skal installeres 450 GW frem mod 2050. Det vil selvsagt kræve mange arbejdstimer og dermed mange nye ansatte.

Men forhåbentlig ingen alvorlige skader.

Stor nordisk interesse

I forbindelse med den store udbygning har Shell også planer om at spille en rolle. Dog ikke som havvindudviklinger men som en del af forskellige havvind-projekter sammen med andre partnere.

EnergiWatch spurgte Dorine Bosman, hvilken rolle havvind skal spille i forhold til Shells udtalte ambition om at blive verdens største elselskab.

"Vi ser på energisystemer, og havvind har bestemt en stor rolle at spille for os. Især her i de nordiske lande, hvor der ikke er så meget sol. Havvind kan bygges i stor skala, og derfor er det noget for os. Det kan få os frem med hurtige skridt," svarede hun.

I dag kan den britisk-hollandske olie- og gasgigant bryste sig af en porfølje på cirka 5 GW havvind.

 

Europas havvindindustri forbereder ekspansionskrig i jagten på 450 GW 

De ansatte hos Total klager over "stress og angst" i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også