Siemens Gamesa foretrukken leverandør til projekt i Taiwan

Den tysk-spanske mølleproducent kan så småt begynde at forberede leveringen af 300 MW til en havmøllepark i Taiwan efter at være blevet valgt som forestrukken leverandør.
Foto: Siemens Gamesa
Foto: Siemens Gamesa
AF RITZAU FINANS

Vindmølleproducenten Siemens Gamesa er blevet udpeget som den foretrukne leverandør af møller og service til en 300 megawatt havmøllepark med navnet Hai Long 2 i Taiwan.

En fast og ubetinget kontrakt afhænger af visse betingelser, herunder at der træffes en endelig investeringsbeslutning af udviklingskonsortiets partnere, som udgøres af det canadiske energiselskab Northland Power og den Taiwan-baserede udvikler Yushan Energy.

Offshore-konstruktionen af projektet ventes at begynde i 2023, fremgår det af en meddelelse fra Siemens Gamesa onsdag.

Det seneste år har Siemens Gamesa modtaget faste ordrer for tæt på 2 gigawatt til havmølleprojekter i Taiwan.

De første møller i Taiwan leverede selskabet i 2016 som led i første fase af Formosa 1-havmøllepark.

Siemens Gamesa er verdens største producent af havmøller foran MHI Vestas og General Electric.

Taiwan vil opføre yderligere 10 GW havvind

Ørsted indvier historisk havvindpark i Taiwan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også