Ørsted-chef skal hjælpe regeringen med at opfylde sine klimaløfter

Statsministeren vil have virksomheder med i klimakampen. Chefen for verdens største selskab inden for havvind får en vigtig rolle.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF POLITIKEN

En af Danmarks mest magtfulde erhvervsledere får en nøglerolle som ny klimarådgiver for regeringen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udpeget Henrik Poulsen, topchef for Ørsted, til at stå i spidsen for et nyt panel af folk fra energisektoren, der under stort tidspres skal komme med ideer til, hvordan Danmark kan nå sine klimamål, skriver Politiken.

Panelet er et af mellem 10 og 15 såkaldte klimapartnerskaber, som regeringen er ved at skabe inden for en række områder som tung industri, shipping, detailhandel – samt altså energi- og forsyningssektoren. Grupper af erhvervsfolk skal brainstorme sig frem til, hvordan regeringen kan nå sit mål om at sænke udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Samtidig skal de finde ud af, hvad der kan blokere for målet.

Og det haster. Klimaminister Dan Jørgensen (S) forventer det første idékatalog allerede i foråret, når regeringen skal i gang med at forhandle med Folketingets partier om en ny klimaaftale.

"Det er ikke let, og 70 procent er ambitiøst, men det er den rette ambition at sigte efter. Den presser os til at tænke kreativt og innovativt, og den presser os til at arbejde sammen på tværs af områder. Ellers bliver det svært," siger Henrik Poulsen til Politiken.

Statsministeren har i de seneste uger ved flere lejligheder gjort sig umage for at understrege, at klimakampen ikke må koste på velfærd, ulighed eller arbejdspladser. Klimapartnerskaberne, som hun først luftede i september, er hendes – og regeringens – måde at markere, at der vil blive lyttet til erhvervslivet.

 

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

 

Topchefer efterlyser mere klimaregulering

Ørsteds topchef på talerstolen til klimatopmøde i New York 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også