De nordiske lande kommer til at tale med én stemme, når FN’s klimatopmøde afholdes i New York i dag. Budskabet er, at Norden vil være verdens første CO2-neutrale region. Som nordisk borger er det virkelig positivt og helt fantastisk at se, at Norden vil løbe med førertrøjen – og det bør vi sådan set også, for vi er nogle af de største CO2-udledere pr. indbyggere i verden.

Men hvad kan vi gøre sammen på nordisk plan? Her er grøn omstilling et vigtigt element. For grøn energi bør ikke opleve grænser. Som den gør det i dag.

Grøn energi er ustabilt. Det er fakta, som vi alle kender og må tage udgangspunkt i. Vindmøller kan nemlig stå stille, fordi vinden har lagt sig, og solcelleanlæg kan stoppe med at producere energi, fordi der er overskyet. Men vi oplever desværre også, at produktioner står stille, fordi der ikke er nogen at afsætte strømmen til i visse perioder på grund af teknologiske og kommercielle barrierer i vores infrastruktur og mellem vores nabolande. Det fører til, at vores nye grønne investeringer risikerer at få en alt for lav udnyttelsesgrad, fordi den grønne energi ikke kan komme frem.

Grøn energi rimer ikke på uintelligent elnet

I dag kan grøn energi ikke lagres i de store mængder, som vi efterspørger, og derfor er det alfa omega, at vi kan sende den grønne energi intelligent ud i forsyningsnettet, så den ikke går til spilde eller så produktioner står stille. Vi skal således til at tilpasse vores forbrug til produktionen og ikke omvendt, som vi er vant til i dag.

Tilbage i 2013 indgik energibranchen og en række ministerier i Danmark en fælles strategi for fremtidens intelligente distributionsnet, også kaldet smart grid. Det betyder, at det danske forsyningsnet er godt i gang med at blive ’smartificeret’. Men skal den teknologiske barriere for grøn energi for alvor blive brudt, bør vi også se udover landegrænser.

Fælles front i Norden

Selvom vi i dag ikke er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i Danmark, oplever vi tidspunkter på døgnet, hvor vi rent faktisk har overskud af den grønne energi. Det samme gør vores nabolande. Den energi bør sendes selvsagt videre til modtagere, der kan få gavn af den.

Det vil altså være en stor fordel, hvis hele Norden kan danne fælles front og sikre, at vores nuværende fælles elforsyningsnet bliver mere intelligent – og selvfølgelig også til vores nabolande som Tyskland og England.

Et intelligent elnet på tværs af regioner vil betyde, at den grønne energi vil finde vej til flere modtagere og forbruges, når den er der. Det vil også betyde, at vi som forbrugere vil kunne få et overblik over, hvornår den grønne energi er tilgængelig, og forsyningsselskaberne kan nudge kunderne til en adfærdsændring – det kan være, at vi skal oplade el-bilen om natten eller sætte tørretumbleren over kl. 22, når den grønne og formentlig også billigere strøm er tilgængelig. 

Afgifter blokerer energien

At få den grønne overskudsenergi til at flyde frit og intelligent i elnettet mellem landene kræver mere end teknologisk formåen. I dag er der forskellige typer af afgifter på vedvarende energi, når vi handler energi. De afgifter er med til at afholde lande fra at dele overskudsenergien med hinanden.

Min bøn til politikerne er derfor, at vi danner fælles nordisk front om reducering af afgifter og smart grid ind som mulige løsninger til at nå den flotte ambition om at gøre Norden til verdens første CO2-neutrale region, hvor elnettet er en stor del af løsningen.

Jeg glæder mig til at følge med i dag, hvor Nordens samlede klimaudspil skal præsenteres på FN’s klimatopmøde i New York.