EnergiWatch

PPA'er er svaret, der avler flere spørgsmål

Elhandelsaftaler er løsningen, som både industrien og nu også myndighederne ser som en nøgle til at skabe et støttefrit marked for vedvarende energi. Foreløbigt er der dog flere udfordringer i at finde hullet i Danmark.

Hvis PPA'er skal blive en succes i Danmark, skal både policy, industrien og energiforbrugere løfte i flok, siger Søren Klinge, elmarkedschef i Wind Denmark. Foto: PR / Wind Denmark

MALMØ - Hvis støttefri, vedvarende energi er spørgsmålet, så er svaret PPA'er. Det mener industrien, der ser PPA'er, også kendt som elhandelsaftaler, som broen til at få vedvarende energi til at operere fuldt ud på markedsvilkår.

Den konklusion er også de danske myndigheder kommet frem til. Da Energistyrelsen fredag i sidste uge udgav årets basisfremskrivning, var PPA'er for første gang omtalt som et værktøj, der skal få den grønne omstilling til at lykkes. I en ledsagende analyse, styrelsen havde fået udført, blev det vurderet, at elhandelsaftaler i et realistisk scenarie ville dække 29 pct. af erhvervslivets samlede elforbrug i 2040.

I industrien ses bilaterale aftaler om aftaget som en metode til at afløse årtiers statsstøtte med markedvilkår som en gamechanger.

"Vi ser ikke bare en forandring. Det er en tidevandsbølge," siger Vestas' kommunikationsdirektør, Morten Dyrholm, ved konferencen RE Scandinavia om den omkalfatring, som branchen står over for.

Humlen ved PPA'er er, at de fungerer som et finansielt instrument, der giver energiproducenter en ny type sikkerhed, de kan stille i banken, når nye vind- eller solcelleparker skal opføres uden fast støtte. Men når industrien i disse dage er samlet i Malmø til RE Scandinavia for at diskutere PPA'er, er det fordi, at PPA’er er den slags svar, som avler flere spørgsmål.

Det oplagte opfølgende spørgsmål er kort og godt; hvordan får vi flere PPA'er i Danmark?

100 MW i Danmark

For på trods af, at PPA'er som værktøj buldrer frem på verdensplan, er det nemlig nærmest fraværende i Danmark.

Ifølge tal fra Bloomberg New Energy Finance blev der sidste år på verdensplan lavet elhandelsaftaler med firmaer på i alt 13,4 GW, hvilket er en betragtelig stigning fra de 5,6 GW, der blev lavet i 2017. Størstedelen blev indgået i USA, som stod for 9,1 GW. Danmark stod blot for 100 MW i 2018.

Det er med andre ord et marked i Danmark, der skal bankes op fra bunden. Så når Energistyrelsen vurderer, at 29 pct. af al erhvervs energiforbrug i Danmark vil få det dækket gennem elhandelsaftaler i 2040, er det behæftet med en vis usikkerhed, hvilket styrelsen ligeledes selv påpeger.

Og det er lidt af en hovedpine for industrien, da Christiansborg i ønsket om vedvarende energi, der opererer på markedsvilkår, har gjort regning uden vært.

Vi skal ud og tænke nyt og overveje, hvad vores behov er. Skal vi virkelig ud og prissikre os i mere end ti år? Det er ikke sikkert.

Søren Klinge, elmarkedschef i Wind Denmark

"Vi har et meget, meget effektivt spotmarked i dag, men det er for meget at forlange, at der vil være en investor, som kommer og lægger penge, når priserne ændrer sig dag for dag og time for time. Det er der ingen banker, som vil acceptere," siger elmarkedschef i Wind Denmark, Søren Klinge.

Markedet mangler

Ifølge industrien er PPA'en som sikkerhed essentielt for, at Danmark kan fortsætte udbygningen af vedvarende energi.

"Vi er nødt til at kigge på PPA'er, for vi kan jo se, at markedet ikke er der. Der er meget på spil, for du er nødt til at have en markedsmekanisme, der kan understøtte de investeringer, som foretages, og som ønskes fra politisk side. Har du ikke det, så stiger prisen på investeringerne, og så stiger tilskudsbehovet. Det her er afgørende for industrien," siger Søren Klinge.

Spørgsmålet om hvorfor PPA'er endnu ikke har taget fra i Danmark og Europa, står dog åbent for VE-industrien.

Her mener man at sidde inde med en CSR-maggiterning i klimabevidste tider, hvor firmaer med en PPA både kan dokumentere, at deres strøm er grøn samtidig med, at de medvirker til den grønne omstilling.

Derudover får virksomheder en forsikring mod et volatilt elmarked, som på grund af udbygningen af vedvarende energi sandsynligvis blot vil have endnu større udsving i fremtiden. Hvis disse svingninger sker i nedadgående retning, kan de lange PPA'er som oftest tilbydes til en billigere kWh end den nuværende.

For dyrt og mangler fleksibilitet

Firmaerne og aftagerne for energi var til stede på konferencen i kraft af den globale emballagevirksomhed Tetra Pak, der har forpligtiget sig til at være drevet af 100 pct. vedvarende energi i 2030, og det danske jernstøberi Vald. Birn, som er en af Danmarks største energiforbrugere. De illustrerede den udfordring, som industrien står over for, hvis PPA’er skal blive en succes i Europa og Danmark.

"Vi opererer med en tre-årig horisont, så hvis vi ønsker eksempelvis at flytte eller lukke en fabrik, kan det udgøre et problem," lød det skeptisk fra Tetra Pak på konferencen, mens Vald. Birn gav udtryk for at gode grønne intentioner kunne stikke en pind i hjulet på deres konkurrenceevne.

"Købere siger, at de ønsker grøn energi, men hvis vi tilbyder et produkt, der kan købes billigere på den anden side af jorden i Vietnam, så køber de jo det i stedet".

Sidstnævnte udfordring blev der protesteret mod, hvor den dyrere grønne energi blev kaldt for et historisk levn, men førstnævnte er noget, som branchen kan blive tvunget til at omstille sig til. For virksomhedernes kortere horisonter kolliderer med VE-industriens ønsker om at kunne tage op til 15-årige PPA'er med ned i banken.

Kortere aftaler

"Vi skal ud og tænke nyt og overveje, hvad vores behov er. Skal vi virkelig ud og prissikre os i mere end ti år? Det må vi overveje i sektoren sammen med investorerne," siger Søren Klinge, der dog primært har den store nabo mod syd i kikkerten som de danske PPA'ers redningskrans.

"Du har elmarkederne i Danmark, som er små prisområder med meget begrænset handel og likviditet, og så har du grænsen, der er stort set lukket i forhold til de langsigtede markeder på mere end årsbasis, ned til Tyskland, som er et større marked for langsigtede kontrakter. Hvis du åbnede grænsen for lange aftaler, så ville vi få et spillover af likviditet fra Tyskland til Danmark, og det ville være en stor ting. Det ville være en kæmpe ting," siger han.

Konkret higer han efter, at forwardmarkedet for el får længere tidshorisonter, hvilket vil gøre det muligt at lave aftaler med den energihungrende tyske industri.

"Hvis vi skal prissikre os for 10 år med en aftale med Tyskland, hvordan skal man kunne gøre det, hvis ikke man kan være sikker på at kunne føre strømmen over grænsen i en længere periode end eksempelvis et år? Hvis man vil opfylde de politiske visioner de næste ti år, så er man nødt til at lave et framework, der kan give noget volumen i forwardmarkedet over grænsen," siger Søren Klinge.

Konsortier

Inden for Danmarks grænser ramler industrien nemlig ind i endnu et problem i jagten på at få PPA'er til at lykkes; erhvervssammensætningen. Danmark er i høj grad de små og mellemstore virksomheders land, mens der er få store, energitunge virksomheder.

Det udgør en udfordring for industrien. For det betyder, at de enkelte virksomheder har et mindre incitament til at indgå elhandelsaftaler af den simple årsag, at hos de fleste firmaer er elforbruget en relativ beskeden udgift. Derfor krydser industrien fingre for, at køberne af el går sammen i større grupper for at indgå PPA'er.

Vi ser ikke bare en forandring. Det er en tidevandsbølge

Morten Dyrholm, kommunikations- og marketingdirektør i Vestas

"Der er ingen tvivl om, at industrien også skal flytte sig og se værdien i at skabe en form for konsortiumdannelse, hvis det her skal lykkedes. Så vil PPA’er kunne lykkes selv i Danmark, hvor virksomhederne enkeltvis har en størrelse, hvor de sædvanligvis ikke vil have forbruget til, at det giver mening," siger Søren Klinge.

Tredelt svar

Så hvis spørgsmålet er, hvordan PPA'er bliver mainstream i Danmark, er svaret tredelt, siger Wind Denmark.

Dels bør firmaer gå sammen i konsortier for at indkøbe strøm. Dels skal politik bane vejen for mere handel over grænsen. Dels skal branchen for vedvarende energi indstille sig på kortere aftaler.

Måske vigtigst af alt, siger Dirk Kaiser, chef for produkt- og markedsudvikling i Centrica, er der brug for mere information om PPA'er, der som et fremmedlegeme har kilet sig ind i centrum af den grønne omstilling.

"I den her verden, hvor der er brug for PPA'er fremadrettet, er der brug for en modnings- og uddannelsesproces både hos firmaerne og energiproducenterne. Du vil gerne give en kunde, der måske tænker tre eller fem år frem i tiden, et produkt, som binder dem i 15 år. Der er et stort spring mellem de to," siger han.

"Det er vores opgave som elhandelshus og industriens opgave at forklare kunderne, hvilke risici der er forbundet med de korte aftaler. Der er jo altid risici forbundet med at hedge, men der er også risici forbundet med ikke at gøre det. Vi ved ikke, hvad prisen på strøm er om fem år, men vi ved, at den er billig nu. Hvis vi for det budskab ud til kunderne. At det er billig og grøn strøm, så tror jeg, at det vil lykkes."

Centricas PPA baner vejen for støttefri sol i det nordlige Tyskland

Det nordiske gennembrud for elkøbsaftaler kommer inden for 18 måneder

Datacentre baner vejen for elkøbsaftaler i Danmark

Danmark halter efter andre lande på strømsalgsaftaler

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere