EnergiWatch

ABG sænker Vestas-kursmål - ser stadig 50 procent potentiale

Kursmålet for aktien i Vestas er torsdag blevet sænket til 720 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier.

Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Kursmålet for aktien i Vestas er torsdag blevet sænket til 720 kr. fra førhen 750 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af ABG's analytiker Casper Blom. Det nye kursmål indikerer da også et positivt potentiale på næsten 50 pct. i forhold til lukkekursen torsdag på 487,30 kr.

ABG har haft en købsanbefaling af Vestas siden august 2018, da kursen på aktien lå i 489,00 kr.

Vestas oplyste onsdag aften, at det har solgt 80 pct. af aktierne i de datterselskaber, som ejer de rumænske vindprojekter Pantelimon, Pegasus og Apollo med en indtægt på 136 mio. euro. Men Vestas oplyste også, at forventningerne fastholdes trods en gevinst på 100 mio. euro.

Det giver lidt panderynker.

Transaktionen og indtægten fra frasalget i Rumænien har tilsyneladende været en del af Vestas' planlægning fra begyndelsen af året og dermed været en del af prognosen fra i februar.

"Det her er en vitaminindsprøjtning i forhold til at nå indtjeningsforventningerne for 2019. De regner med en driftsindtjening i niveauet 1 mia. euro, og med et pennestrøg får de nu 100 mio. euro. Bundlinjen i det er, at den underliggende indtjening på produktion og salg af vindmøller ser ud til at have en overskudsgrad, der er omkring 1 pct.point dårligere, end hvad jeg havde regnet med, da jeg stod op her til morgen," sagde Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen tidligere torsdag.

Aktien i Vestas faldt torsdag med 6,2 pct.

Vestas tabte seks milliarder på at hente én

Ørsted går ind i britisk brint

Ørsted får konkurrence fra Shell og EDPR i Massachusetts

Ringkøbing med beroligende melding til Vestas-fyrede: Vi har rekordlav ledighed

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere