Har du penge, så kan du få. Men har du ingen, så må du gå, lyder det i den traditionelle sang "Der bor en bager på Nørregade", der med simple rim opdrager småbørn om basale økonomiske principper ud fra en higen efter sukkersager og peberkager.

Her er der dog ikke tale om kagelystne unger, men giganter som Ørsted og Vattenfall. Og kringlerne er ikke bagværk, men derimod solcelle- og vindparker på adskillige hundreder megawatt. Princippet er alligevel det samme, uanset om du går i bageren eller til Vestas: Har du penge, så kan du få.

Ifølge Mikkel Kring, partner i spanske Our New Energy, som faciliterer møder mellem udviklere og investorer med henblik på elkøbsaftaler, er det netop grunden til, at elkøbsaftaler bliver det nye hotspot for innovation inden for vedvarende energi. For hvis vi vender tilbage til Nørregade, har energiselskaber nemlig traditionelt set fået lommepenge med til bageren i form af statsstøtte som de famøse 25 ører per KWh i Danmark.

Men i takt med at vedvarende energi er klar til at flytte hjemme og opføre møller uden statsstøtte, som den Hirtshals Havnefond opfører sammen med Vestas, skal industrien nemlig kigge andetstedshen for at finde garantier for finansiering til banken.

Elkøbsaftaler, som på engelsk kaldes for Power Purchase Agreement (PPA), er i dag i overvejende grad en sjældenhed i Norden, men Mikkel Kring vurderer, at markedet ser markant anderledes ud om halvandet år.

"Indenfor de næste 18 måneder regner vi med et gennembrud for PPA'er i Norden. PPA'erne er nemlig en central byggesten, såfremt en omstilling til vedvarende energi skal lykkes. Du kan ikke bygge vedvarende energi uden finansiering, og når vi lige nu ser, at støttefri projekter begynder at blive rejst, så er den eneste anden reelle mulighed for finansiering en PPA," siger Mikkel Kring og nævner bl.a. Hirtshals Havnefond, hvor de fire vindmøller på i alt 17 MW er finansieret via en elkøbsaftale med Energi Danmark.

Danmark halter efter

Elkøbsaftaler er i dag normen i bla. Spanien, hvor et fundament af billig solenergi fik en repræsentant fra energifirmaet Holaluz til at kalde Spanien for "det hotteste PPA-marked i verden." Også i USA er elkøbsaftaler, enten med industrien eller elselskaber, almindelige, men der har blandt repræsentanter for vedvarende energi været frygt for, at tendensen ikke for alvor ville bide sig fast i Europa.

Og sådan et scenarium ville også ifølge Mikkel Kring stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

"Hvis der ikke kommer flere PPA'er i Danmark, så kan vi ikke udbygge vedvarende energi, så kan vi ikke nå vores Paris-mål, så kan vores nye regering ikke nå deres mål for 70 pct. reduktion i 2030, og så er de nødt til at give tilskud igen," siger han.

Skeptikerne fik mere brændstof, da Energistyrelsen i sidste måned udkom med en kortlægning, der ligeledes var nedslående læsning.

"På trods af de danske virksomheders lederskab indenfor vedvarende energi og "grønne" energipolitikker synes Danmark at være bagud [på elkøbsaftaler, red.] i forhold til dets nabolande," var konklusionen.

Årsagen var ifølge Energistyrelsen, at Danmark mangler energitunge industrier, og Mikkel Kring medgiver, at dette aspekt betyder, at elkøbsaftaler sandsynligvis aldrig vil blive lige så udbredt i Danmark som i eksempelvis Sverige og Finland, hvor der er mere energitung industri.

Markedet er ustoppeligt

Alligevel er Our New Energy overbevist om, at det store rykind er lige om hjørnet. I 2018 rådgav Our New Energi om mere end 1.000 MW støttefri projekter, og selvom størstedelen stadig er sydpå, er tendensen, siger Mikkel Kring, at investorer kigger nordpå.

I øjeblikket arbejder Our New Energy med støttefri solprojekter i Danmark, der vil blive bygget inden for det næste år.

Det er dels investorers behov for diversificering, men også de gode vindforhold, et lavere afkastkrav på grund af politisk stabilitet, et solidt elnet og troværdige TSO'er, som gør de nordiske lande stadig mere attraktive i forhold til elkøbsaftalernes Mekka i Sydeuropa.

"Jeg tror, at det liberale marked kommer til at løse det helt af sig selv. Hvis vi ser på udviklingen i omkostningerne for, hvad det koster at bygge solenergi, så er det jo en fantastisk kurve at betragte. Det er fantastisk, hvor effektivt det frie marked har været til at presse omkostningerne ned. Eller se blot på hvor innovative Ørsted har været til at presse prisen på offshore-vind ned. Hver eneste gang vi ser auktioner, så er det bare succes på succes. Tænk dig at vi i Danmark nu har støttefri vind. Markedet er ustoppeligt, og næste udvikling sker inden for elkøbsaftaler," siger Mikkel Kring.

Innovation inden for elkøb

Med andre ord er det ifølge Mikkel Kring hverken et spørgsmål om, hvorvidt elkøbsaftaler bliver almindelige i Norden eller hvornår, men derimod, hvordan de kommer til at se ud.

"Innovation inden for PPA'er har nærmest været ikke-eksisterende, for når regeringerne har givet støtte, har der ikke været brug for PPA'er. I stedet har der været fokus på at nedsætte omkostningerne og få parker hurtigt op at køre, fordi man vidste, at regeringen ville betale gildet. Nu forholder det sig pludseligt anderledes, da PPA'en er den knappe ressource, og der er både et kæmpe behov og potentiale for innovation," siger Mikkel Kring.

Der kan nemlig være meget mere til elkøbsaftaler end den simple aftale på, at så meget strøm til den og den pris leveres. Og især i Danmark, hvor energitung industri er fraværende, kan der være brug for, at aftalerne innoveres, så de passer specifikt til de enkelte projekter.

Her mener Mikkel Kring, at det er oplagt at lege mere med risikofordelingen, som er den evige elastik inden for vedvarende energi, hvor mængden af strøm kommer som vinden blæser. For i bund og grund er en elkøbsaftale et finansielt instrument, der beskytter både udbyder og køber mod et volatilt elmarked, siger han.

"Vedvarende energi har en uforudsigelighed i produktionen og en stor indflydelse på strømpriserne i Danmark. Når det blæser meget, ser vi ofte lave strømpriser, og vice versa når det blæser meget lidt. Denne risiko passer typisk ikke ind i de investorprofiler, der køber vedvarende energi, og derfor har de nydt godt af den stabilitet, der er kommet fra regeringernes subsider. I en verden uden subsidier er der derfor behov for, at alle dele af værdikæden forstår mere om energimarkedet, således at risici bliver evalueret og prissat korrekt. PPA'er er en forsikring, men det er ikke alle, der har behov for en fuld dækning. Det centrale er, at du ved hvilke komponenter, du behøver forsikring på og hvilke komponenter, du godt kan acceptere en vis selvrisiko på," siger Mikkel Kring og giver en række eksempler på, hvordan en sådan aftale kan tage sig ud:

"En vindmølle eller solceller ejer kan eksempelvis vælge at købe, hvad man kan kalde en fuld forsikring, hvorigennem de vil modtage en fast pris per MWh over en given periode, uanset hvor meget og hvornår produktionen er. Det er standarden. Men det er også enormt dyrt for producenten, da der tillægges høje risikopræmier på en sådan forsikring. Alternativet kan så være, at producenten tager en del af risikoen ved at man laver en kortere PPA og så satser på, at elprisen stiger i mellemtiden. En tredje tilgang kan være at man binder sig til en bestemt volumen, hvilket er en model, vi tidligere har set praktiseret i både Sverige og Finland," slutter han.

Danmark halter efter andre lande på strømsalgsaftaler

Woodmac forudser rekordår for solenergi

Danmarks første støttefri vindpark opføres