
Siemens Gamesa har udpeget Alfonso Faubel som selskabets nye Onshore-direktør, oplyser selskabet i en pressemeddelelse onsdag.
Alfonso Faubel har over 30 års erfaring i internationale energi- og industriselskaber, skriver Siemens Gamesa endvidere.
"Vi er meget glade for, at Alfonso Faubel bliver en del af selskabet, og vi ser frem til at arbejde med ham. Hans brede industrierfaring vil støtte onshore-forretningen i at adressere det udfordrende miljø og fortsætte med at levere værdi til vores kunder," siger Markus Tacke, der er administrerende direktør i selskabet, i meddelelsen.
Alfonso Faubel tiltræder stillingen ved udgangen af juli. Han kommer fra en stilling som salgsdirektør i Sentient Science.