EnergiWatch

Brasilien har udskudt budrunde for nye energiprojekter

Den brasilianske udbudsrunde A-6 er blevet udskudt for at give bydere mere forberedelsestid.

Foto: Felipe Dana/Ritzau Scanpix

Brasilien har udskudt en auktion af nye energiprojekter - den såkaldte A-6-auktion - til 17. oktober fra før 26 september.

Det sker for at give investorerne mere tid til at forberede sig til processen, skriver Recharge News.

Oprindeligt var der en deadline til at registrere sig til auktionen 17. maj, men den er nu rykket til 11. juni.

På A-6-auktionen vil der blive tildelt kontrakter på vind og solenergi samt anden vedvarende energi, men også kul, naturgas og LNG-projekter er med.

Årets første brasilianske auktion, A-4, er fastsat til udgangen af juni, og den dækker kun vedvarende energi med kommerciel idriftsættelse startende i 2023.

Til den auktion er der ifølge Recharge News blevet registreret 26 gigawatt solenergiprojekter og 23 gigawatt vind.

Siemens Gamesa får godkendt mølle i Brasilien

Vestas stiler efter russisk projektudvikling

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere