EnergiWatch

Prysmian belønnes for bedre end ventet regnskab

Aktionærerne sender kabelproducent til vejrs på børsen.

Foto: PR

Den italienske kabelproducent Prysmian, der konkurrerer med NKT, bliver tirsdag belønnet på børsen, efter at selskabet mandag leverede et regnskab for første kvartal, som slog analytikernes forventninger.

Prysmian-aktien stiger tirsdag formiddag 7,4 pct. til 17 euro.

Bank of America Merrill Lynch bemærker ifølge Bloomberg News om kabelproducentens regnskab, at et solidt første kvartal og tidlige trends for andet kvartal tilfører troværdighed til selskabets guidance for 2019.

Mandag efter børsens lukketid leverede den italienske kabelproducent regnskab for første kvartal. Det viste, at selskabet i kvartalet havde en højere end ventet omsætning, da omsætningen landede på 2,77 mia. euro mod ventede 2,71 mia. euro, som analytikerne ifølge Bloomberg News' to indsamlede estimater havde regnet med.

På indtjeningssiden leverede Prysmian i første kvartal et justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 231 mio. euro, samtidig med at nettoindtjeningen landede på 89 mio. euro.

For helåret fastholder selskabet sine finansielle forventninger. Selskabet venter blandt andet fortsat frie pengestrømme på 300 mio. euro.

Prysmian leverer bedre end ventet omsætning

NKT rammes af frygt for misset kontrakt

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere