EnergiWatch

Rederier beder om støtte til flydende havvindparker

Flere aktører i Norge og senest rederierne kræver massiv støtte til havvind og efterlyser en klar strategi frem mod 2030.

Foto: Zephyr

En række aktører aktører efterlyser i stigende grad en klar strategi for mere havvind i norsk farvand. Nu melder også Norges Rederiforbund sig i rækken med kritik af den plan, Norges regering lagde frem sidste år.

Forbundets adm. direktør Harald Solberg mener ifølge E24, at planen er helt utilstrækkelig.

"Norge har ikke engang noget, der kan siges at ligne en havvindstrategi," siger Harald Solberg:

"De (regeringen, red.) siger, de har en strategi, men de har ikke sat nogle tydelige mål. Man må etablere virkemidler og værktøjer, og vi har brug for et større politisk engagement, hvis vi skal nå noget inden for havvind," siger Solberg.

Statkraft tester ny teknologi i flydende solanlæg 

Det norske Arbeiderpartiet skriver i en udtalelse efter weekendens landsmøde, at partiet vil mangedoble norske selskabers årlige omsætning på havvind til 50 mia. norske kr. inden 2030.

Tre ud af 10 norske rederier har i dag aktiviteter inden for havvind.

Rederiforbundet efterlyser en støtteordning for flydende havvindparker og andre former for havvindbaseret teknologi, der kan udløse investeringer i stor skala, mener forbundet.

Norge udpeger de bedste områder for vindenergi 

Statkraft: Drop støtte til havvind

Statkraft dropper norsk vindenergi 

 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs