EnergiWatch

Det næste skridt i den grønne omstilling kan tages hurtigere end ventet

Mens prisen fortsætter med at falde på sol og vind, stiger villigheden til at betale ekstra for grønne brændstoffer. Det øger muligheden for sektorkobling via elektrolyse inden for en kort årrække, vurderer Energinet.

Produktionen fra Horns Rev 3's 407 MW svarer omdannet til ammoniak ca. til den brændstofmængde, der kræves for at holde to af Mærsks Triple E-containerskibe sejlende. | Foto: Bel Air Aviation

Fremtidens energisystem beror sig på ældgammel teknologi. Det gælder ikke blot for den solkraft, der blev opfundet for halvandet århundrede siden, eller den langt ældre vindkraft. Men også for den teknik, der kan bruges til at omdanne den vedvarende energi til det noget mere lagringsegnede grundstof brint; den snart 250 år gamle metode, elektrolyse.

Imidlertid har brugen af elektrolyse længe været fanget mellem fjern fortid og uvis fremtid.

For brints potentiale som grundlag for energi er både oplagt og alsidig. Den kan omdannes til både ammoniak, metanol, syntetisk gas og så mange andre energikilder, at det for nemheds skyld blot kaldes Power-to-X. Men der er en stor ubekendt. For mens det i et klimaperspektiv er meningsløst at lave brint af fossile brændsler, er den brede antagelse, at det inden for den overskuelige tidshorisont vil være for dyrt med sol og vind.

Men den antagelse holder med stor sandsynlighed ikke. Det er vurderingen fra Energinet, der har set på det danske potentiale i en rapport, der meget sigende er navngivet PtX i Danmark før 2030. For om end der ikke gives en nagelfast konklusion på, hvornår det vil være økonomisk rentabelt at konvertere grøn strøm til især brændselskilder i stor skala, så kan potentialet være til stede allerede i næste årti, lyder vurderingen.

"Sol og vind er blevet den billigste form for ny elproduktion og omkostningerne bliver ved med at falde. Samtidig er der en villighed for at give mere for grønt brændstof. Både på grund af EU's iblandingskrav, og fordi mange store energiforbrugere ønsker at være grønne i hele deres værdikæde," siger Carsten Vittrup fra Energinets Elsystemansvar.

"Derfor kan der godt være økonomi i Power-to-X noget tidligere end hidtil ventet, og meget tyder på, at opskaleringen i elektrolyse kommer."

Det er der da også flere nyere eksempler på. Maersk undersøger blandt andet syntetisk ammoniak som alternativt brændstof for at nå sit mål om at være CO2-neutral i 2050, olieselskaber som Shell har projekter undervejs med grønne elektrolyseanlæg ved raffinaderier, mens Ørsted nævnte elektrolyse som et skjult krydderi ved aflæggelsen af sit bud på de hollandske havmølleparker Hollandse Kust Zuid 3&4.

"Vi er klar til at opskalere og nedbringe prisen på grøn brint, ligesom vi har gjort det med havvind," lød det i meddelelsen fra Ørsteds topchef Henrik Poulsen.

Netop den kadance, hvormed prisen på ikke blot havvind men også landvind og sol er faldet, er naturligt central for at gøre elektrolyse rentabel. Den kan dog gå så stærkt, at modellerne ikke når at følge med. I sidste måned kritiserede Dansk Energi eksempelvis i et høringssvar EU-Kommissionens model for at vurdere havvind til at være godt 50 pct. dyrere end markedsprisen ifølge organisationen omkring 65 euro/MWh.

I virkelighedens verden kan den anden del af vindens økonomiske ligning imidlertid variere lige så meget. Som de seneste år har vist, kan elprisen svinge endog meget kraftigt. En tendens der efter alt at dømme kun bliver større i takt med, at andelen af strøm fra fluktuerende kilder som sol og vind vokser.

Det kan skabe en ny slags forretningsmodel, bemærkes det i rapporten. For ved at etablere et elektrolyseanlæg ved eller i nærheden af en sol- eller vindmøllepark, kan man i højere grad prissikre indtjeningen, uanset hvad strømmen er værd i den givne time.

"Det bliver som historien om "gyngerne og karrusellerne": Hvis elprisen er lav, tjener PtX-anlægget gode penge, og hvis elprisen er høj, tjener vind/sol-anlægget penge," lyder vurderingen.

Der er dog en del af den danske elpris, der er konstant. For selv om el til elektrolyse kun skal betale procesafgift, der er på 0,4 øre/kWh, skal der svares net- og systemtariffer til transmissionsnettet på omkring 8 øre/kWh samt for storforbrugere yderligere et par ører i distributionesnettet, hvis ikke elektrolyseanlægget placeres så tæt ved VE-produktionen, at strømmen ikke når ud på nettet.

De afgifter kan skubbe rentabiliteten et godt stykke længere ud i fremtiden. 

 

Umiddelbart virker det måske meget logisk, at også den strøm - lige som alt andet også grøn strøm - skal være med til at betale for nettet. Men der kunne være argumenter for, at tariffen for el til afbrydeligt elforbrug som f.eks. elektrolyse kunne reduceres.

For i modsætning til den meste strøm på nettet, så har el til elektrolyse ikke nogen utålmodig kunde i den anden ende. "Man kunne godt forestille sig, at denne type fuldt afbrydeligt elforbrug kunne få lov at anvende nødsporerne på transmissionsnettets motorveje, hvis vi kan være sikre på, at de "forlader" nødsporet så snart vi skal bruge det", siger Carsten Vittrup.

"Hvis afbrydeligt elforbrug som fx elektrolyse skulle have mulighed for at betale lavere tariffer, så er det ikke fordi, det er grønt, men fordi det er netop er afbrydeligt og derfor ikke vil kræve ekstra udbygning af nettet".

Hvor store mængder, der kunne blive tale om, er ikke kortlagt i rapporten. Lige som de videre perspektiver omkring fuld sektorkobling med gasinfrastrukturen endnu kræver en del forarbejde.

Foreløbigt er det næste skridt at gå fra demonstrations- til storskalaanlæg. Energinet selv har dog selv indikeret muligheden for tocifrede gigawatt vindproduktioner med den plan om en havmølle-ø i Nordsøen, der blev præsenteret i 2017. Teknisk set kan potentialet være langt større, eftersom elforbruget aktuelt kun udgør omkring en femtedel af europæernes samlede energiforbrug.

"Hvis der virkelig kommer hul på det her, så kan elektrolyse med tiden blive lige så stort som det klassiske elforbrug - hvis da ikke større," sger Carsten Vittrup.

Forkerte EU-tal gør dansk vind mindre attraktiv i klimakamp

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs