EnergiWatch

Vestas indgår dronepartnerskab til montering af vinger

Den danske mølleproducent er gået sammen med Hvide Sande Shipyard Steel and Service om at udvikle et nyt dronesystem til montering af møllevinger.

Foto: Vestas

Vestas har indledt et samarbejde med Hvide Sande Shipyard Steel and Service omkring udvikling af et nyt droneværktøj, der skal gøre det muligt at montere møllevinger billigere og mere sikkert.

Det skriver Ringkøbing Skjern Dagbladet.

Det er et system, som Vestas selv har barslet med i et stykke tid, men nu er færdigudviklingen blevet overladt til Hvide Sande Steel. Tanken med dronesystemet er, at det kan hjælpe til at stabilisere vingen, når den er på vej op til toppet af vindmølletårnet for at blive installeret.

"Møllerne bliver større og større, og det gør, at det er større kræfter, der er i spil under monteringen. Vi er altid afhængige af vind og vejr. Hvis det begynder at blæse, skal vi gang på gang vurdere, om vi kan nå at montere færdig. Den grænse bliver flyttet nu," siger Anders Vedel, der er teknologidirektør hos Vestas, til avisen.

I dag vil en typisk montering af en vinge foregår ved, at der står op til fem personer med reb og assisterer kranføreren i arbejdet med at få vingen balanceret ind og monteret korrekt.

Schweizere og tyskere køber nye danske vindmølleparker

Vestas får ordre på stækket stormarked

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere