EnergiWatch

Analytiker om Vestas: Lav margin en anelse bekymrende gående ind i 2019

"Vi ser dog den lave margin som værende en anelse bekymrende gående ind i 2019, hvor Vestas bliver ramt højere stålpriser og stigende tariffer," lyder det fra aktieanalytiker i Jyske Bank.

Foto: PR Vestas

Vestas præsterede svagere end ventet på indtjeningen i fjerde kvartal, hvor selskabet blandt andet blev ramt af høje eksekveringsomkostninger.

Prognosen for 2019 er dog stort set på linje med forventningerne i markedet, skriver aktieanalytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank i en kommentar.

I fjerde kvartal skuffede indtjeningsevnen med en margin på 8,9 pct., hvilket er 3,3 procentpoint lavere end i samme periode sidste år.

"Det skyldes en kombination af, at en større andel af de MW, der er blevet overleveret i kvartalet, er taget ind på lavere priser samt ekstraomkostninger i forbindelse med overleveringen af projekterne for at undgå forsinkelser i et travlt kvartal."

"Vi ser dog den lave margin som værende en anelse bekymrende gående ind i 2019, hvor Vestas bliver ramt højere stålpriser og stigende tariffer," skriver Janne Vincent Kjær.

På baggrund af den prognose, som Vestas har meldt ud for 2019, regner hun dog ikke med de store estimatændringer hos analytikerkorpset i kølvandet af regnskabet.

"Vi ser stadig 2019 som et overgangsår og forventer en bedring i marginen i 2020, i takt med at Vestas får succes med at overvælte de stigende stålpriser på kunderne. Det ligger dog i forventningerne i markedet," skriver Jyske Bank-analytikeren.

Vestas-topchef: "Vi overgår klart vores konkurrenter"

Vestas-chef: Vi vinder markedsandele i et godt marked

Plusset i Vestas skrumper med en fjerdedel

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere