EnergiWatch

Løbsk vindmølle er bremset

En løbsk vindmølle, der kørte i tredobbelt hastighed, er kommet under kontrol igen.

Den løbske vindmølle står i Øster Doense, der meget passende er udpeget som et potentielt repoweringområde af Mariagerfjord Kommune.

Teknikere har her til morgen formået at bremse den vindmølle, der i går eftermiddag løb løbsk ved Øster Doense i Østhimmerland. Det oplyser DR P4 Nordjylland.

Vindmølletekniker Kjeld Rasmussen og hans kolleger formåede at dreje møllen, så den kunne sætte farten ned. De forventer, at den stopper helt inden længe.

Ifølge Kjeld Rasmussen er det sandsynligvis en knækket aksel, der fik vindmøllen til at løbe løbsk.

"Det er ren og skær slitage, som man ikke kan opdage ved et service. Selv om vi kigger på gearkasse og tænder, kan vi ikke opdage sådan noget."

Den 23 år gamle mølle skal nu have skiftet gearkasse og måske også vinger.

Vindmøllen snurrede rundt i tredobbelt hastighed, inden den blev bremset. Den har ikke været til fare for mennesker.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****

Jysk mølle ude af kontrol: Politi frygter kollaps

Brændende møllevinge styrtet ned i jysk ejendom

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs