EnergiWatch

Hårdt presset NKT går skæbneår i møde

2019 er allerede et tabt år for den danske kabelproducent, lyder det fra analytiker.

Analytikere forudser hårde tider for kabelproducenten NKT, der siden skilsmissen fra Nilfisk er havnet i voldsomme problemer. Selskabet har på 14 måneder måttet se sin aktieværdi falde med 61 pct.

Det skriver Børsen.

Industriklenodiet NKT kæmper i dag med blandt andet færre ordrer, en støt faldende indtjening og milliardgæld. Casper Blom, der er analytiker hos ABG Sundal Collier, forudser, at NKT går hårde tider i møde.

"2019 er allerede et tabt år målt på indtjening. Med den guidance, de har stukket ud i kabelforretningen, så kan det godt være, at de med lidt held kan lave en spids over 30 mio. euro, hvis de får nogle ordrer – men det bliver ikke smukt på nogen som helst måde," siger Casper Blom til Børsen.

Hverken formand Jens Due Olsen, den øvrige ledelse eller storaktionærerne ønsker i dag at forholde sig til analytikernes kritik. Tilbage i november udtalte Jens Due Olsen dog, i forbindelse med selskabets nedjustering, at han forstår kritikken og, at NKT ikke har været gode nok til at forklare, hvor meget en situation med færre ordre kan påvirke indtjeningen.

NKTs gæld er ifølge regnskabet for tredje kvartal på 308 mio. euro, hvilket svarer til 2,3 mia. kr.

NKT rykker ned i børsens anden division

NKT forsvarer dystre fremtidsudsigter efter nedjustering og fyring af topchefen

NKT-formand: Stort arbejde at genvinde investorernes tillid

NKT valgt som foretrukken leverandør til havvindmølleprojekt

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs