EnergiWatch

Dansk virksomhed køber sig ind i geotermisk efterforskning

Det hollandsk-registrede selskab, som i 2018 fik tilladelse til at efterforske og udvinde geotermisk varme på Lolland og Falster, har solgt 40 pct. af koncessionen til en dansk virksomhed.

Foto: Ritzau Scanpix/Ida Marie Odgaard

Endnu en virksomhed er i færd med at melde sig i jagten på varmt vand i den danske undergrund til fjernvarmeforbrugerne.

Det hollandsk-registrede Nail Resources har solgt 40 pct. af sin koncession på at efterforske og udvinde geotermisk varme på Lolland og Falster til et dansk selskab.

Det oplyser direktør Peter Veenhof til EnergiWatch. Han vil imidlertid endnu ikke løfte sløret for, hvilken dansk virksomhed der er tale om, så længe den nye partner i koncessionen afventer en godkendelse i Energistyrelsen.

Nail Resources Denmark BV fik i marts 2018 af energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt licens til at søge efter og udvinde varmt vand fra undergrunden på Lolland og Falster.

"Vi vil nu etablere et konsortium med 60 pct. til Nail Resources Denmark BV og 40 pct. til vores nye partner. Med det nye partnerskab bliver vi finansielt stærkere. Men endnu vigtigere er det, at vi får tilført yderligere ekspertise med folk, der har stort kendskab til den danske sektor," siger Peter Veenhof, der gerne vil afsløre, at der er tale om en dansk virksomhed i energisektoren.

En godkendelse af den nye partner i den tildelte koncession forudsætter økonomiske og tekniske kompetencer inden for geotermi.

Udfordringen for os bliver at overbevise lokale fjernvarmeværker om at erstatte biomasse med geotermisk varme.

Peter Veenhof, direktør, Nail Resources Denmark BV.

Energi- og klimaministerens tilladelse gælder for en periode på seks år. Når de forskellige faser fra geologiske studier, seismiske undersøgelser, efterforskningsboringer og andet er gennemført med succes, kan selskabet få tilladelsen forlænget i op til 30 år.

Nail Resources har endnu ikke drøftet mulighederne med fjernvarmeværkerne på Lolland og Falster for at levere varmt vand til værkerne og dermed forbrugerne.

"Udfordringen for os bliver at overbevise lokale fjernvarmeværker om at erstatte biomasse med geotermisk varme, men så langt er vi ikke nået endnu," siger Peter Veenhof, der på vegne af Nail Resources Denmark BV ansøgte om tilladelsen tilbage i maj 2016 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til fjernvarme til hovedparten af Lolland og Falster.

Udvikling af Danmarks geotermiske ressourcer i undergrunden fik et lille afsnit med i den store energiaftale, som et enigt Folketing vedtog før sommerferien sidste år. Her blev ordningen for økonomisk risikoafdækning, der skal begrænse den finansielle risiko, i forbindelse med geotermiboringer bl.a. forlænget frem til og med 2024.

A.P. Møllers entre

Men det var i juni sidste år, at geotermi i Danmark for alvor kom på dagsordenen, da A.P. Møller Holding med Danfoss som strategisk partner annoncerede, at det fondskontrollerede selskab (A.P. Møller Fonden, red.) undersøgte mulighederne for at introducere geotermi i stor skala i Danmark som en vedvarende og forsyningssikker energikilde med potentiale til at dække 30 procent af det danske fjernvarmebehov.

A.P. Møller Holding planlægger at etablere anlæg, hvis efterforskningen viser sig vellykket, i de store byer som Aarhus, Ålborg, i Nordsjælland og i Hovedstadsområdet.

I oktober 2018 offentliggjorde A.P. Møller Holding en hensigtserklæring med Aarhus Kommune om at gøre geotermi til en betydelig del af fremtidens varmeforsyning. Men der udestår fortsat flere centrale spørgsmål i forhandlinger mellem Energi- og Klimaministeriet og A.P. Møller Holding om de juridiske rammevilkår, der rækker mange år ud i fremtiden.

Der findes i dag tre geotermianlæg i Danmark, alle på under 30 MW, i henholdsvis Thisted, Sønderborg og på Amager. I udlandet er erfaringerne bedre, og i dag dækker omkring 30 geotermiske anlæg ved Paris aktuelt omkring 200.000 husstandes varmeforbrug. I Tyskland og Holland er der også positive erfaringer med geotermi i mindre skala, mens det på Island er en dominerende varmekilde.

A.P. Møllers milliardplaner i undergrunden rammer juridisk minefelt

Aarhus nedtoner risikoen i varmeaftale med Mærsk

Forbrugerrådet advarer om særregel for A.P. Møller Holding

Så meget må Mærsk-familien tjene på milliardinvestering i geotermi

Energi-lobby har "stor forståelse" for særregler til A.P. Møller

A.P. Møller Holding stiller politiske krav før milliardinvestering i undergrunden

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere