EnergiWatch

Dansk vindrederi i vild vækst på olieskibe til spotpris

Svendborg-rederiet A1 Partners har købt en stribe billige fartøjer fra olieindustrien, bygget dem om og tilpasset dem nye opgaver i havvindparker.

Foto: T.J. Boyle Associates/BOEM

Transport af mandskab til og fra havvindparker og opkøb af ekstremt billige offshorefartøjer fra olieindustriens storhedstid har skabt en massiv vækst i Svendborg-rederiet A1 Partners.

Det skriver Fyns Amts Avis.

For halvandet år siden havde virksomheden tre skibe og 50 ansatte, og i dag er flåden vokset til ti fartøjer og omkring 250 medarbejdere. Senest har rederiet fra 1. januar føjet endnu et skib til flåden, VS 490 Connector Express, der foreløbig fem år frem skal sejle mandskab til og fra en hollandsk-tysk transformerstation for vindmøller i Nordsøen. Skibene fungerer også som flydende hoteller for mandskab.

Direktør og medejer af A1 Partners, Tom Østergaard Nielsen, fortæller til avisen, at det hele blev skudt i gang for et par år siden, og at skibene er købt billigt og efterfølgende bygget om og tilpasset de nye opgaver.

"Mange banker forlanger skibene solgt, da de alligevel ligger stille, og det betyder, at skibe i dag kan købes for en sjettedel af det, de var værd for fem-seks år siden. Og når vi har købt billigt, er vi også stærke, når det handler om at konkurrere på prisen," siger Tom Østergaard Nielsen, der mener, at der i den kriseramte norske olieindustri fortsat er gode handler at gøre med billige fartøjer.

A1 Partners har operationer i Nordsøen, i Vestafrika og Brasilien.

Danske rederier og leverandører jubler over Ørsteds milliard-plan

Vindspecialist advarer om knaphed på serviceskibe

Dansk vindrederi rejser over 900 mio. kroner i frisk kapital

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere