EnergiWatch

Pulje for forsøgsmøller åbner i dag

Det er nu muligt at søge støtte til testmøller, der etableres uden for de to nationale testcentre. Puljen har en størrelse på 10 MW.

Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

En ny pulje for forsøgsmøller kan søges i dag. Målet med puljen, der har en størrelse på 10 MW og gælder for møller udenfor de to nationale testcentre for store vindmøller ved Østerild og Høvsøre, er at styrke forholdene for forsøgsmøller i Danmark.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

"Indsatsen bidrager til at fastholde Danmarks position som et globalt foregangsland på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet," skriver Energistyrelsen.

Puljen, der er blevet åbnet for, er på 10 MW, og der kommer en tilsvarende pulje i 2019 – dog på 25 MW. Midlerne vil blive uddelt efter først-til-mølle-princippet.

"Forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2018, modtager 11 øre/kWh i en 20-årig periode, mens forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud for 2018. Indtil videre kan der kun søges om tilsagn i 2018," skriver Energistyrelsen.

Solcelleforening føler sig snydt efter pulje til testmøller

Regeringen flytter udbudspenge til testmøller

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs